Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theodor Kjerulf (1825–) - Børnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
405
han giver dem raad, som er greit at forståa
I skal ikke skrabe med hælene saa
han viste men se, som jeg skal I gjøre!
Saa tog han en stav, som laa ved veien,
og den som et ror han vidste at føre,
holdt benene op, sat ud over heien.
I halvmørket blev han væk som en vind
der kom han til lygten styrende ind!
Ja, dette maatte de alle prøve:
Til skigaren alle og brække stør
og benene op og til at øve
og alle for de til lygten saa.
De store sagde, da der de stode:
Og vi, som ikke faldt paa det før!
Men hvem er nu kongen? spurgte de smaa;
for nu var jo alle lige gode.
De stod og taug; men den hellige time
var kommen, da klokkerne kime
med tætte, smaa slag
og med tungere drag.
Kom børn, igjennem klangen det lød
kom alle, kom alle, i nat er han fød!
Der stod de og lytted i aandeløs klynge
et glimt af stjerner gik over dem.
Og alle som én begyndte at synge.
Mens julen lokked og kaldte hjem,
mens klokkerne kimed og timen slog,
og julelysene glimted i gader
da tre og to hverandre de tog
ved hænder og gik i syngende rader.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
