Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (1828–) - Bergmanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
411
Bergmanden.
Bergvæg, brist med drøn og brag
for mit tunge hammerslag!
Nedad maa jeg veien bryde,
til jeg hører malmen lyde.
Dybt i fjeldets øde nat
vinker mig den rige skat,
diamant og ædelstene
mellem guldets røde grene.
Og i dybet er der fred,
fred og ørk fra evighed;
bryd mig veien, tunge hammer,
til det dulgtes hjertekammer!
Engang sad som gut jeg glad
under himlens stjernerad,
traadte vaarens blomsterveie,
havde barnefred i eie.
Men jeg glemte dagens pragt
i den midnatsmørke schakt,
glemte liens sus og sange
i min grubes tempelgange.
Dengang først jeg steg herind,
tænkte jeg med skyldfrit sind;
dybets aander skal mig raade
livets endeløse gaade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
