Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (1828–) - Paa Akershus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417
Hør, det er som barndomssange,
dem en aldrig ret kan glemme.
Gamle Akershus ser roligt
gjennem taagen over sjøen;
stundom nikker han fortroligt,
tykkes mig, mod Hovedøen.
Akershus, den gamle hvide,
staar saavist i stærke drømme;
sikkert styrer han med stride
aaretag mod mindets strømme.
Ja de gjæster ham, de svundne
blodværksmænd fra mørke tider!
linombundne, floromvundne
gjennem hallen stilt de skrider.
Og se der —, jeg ser og gruer,
snart i brand og snart i frysning
bag de høie salsvinduer
dirrer der en blaalig lysning.
Hvem er han, hin tunge ridder
med den røde glød i øiet,
han, som stur i salen sidder,
i sin stol foroverbøiet?
Ja, forvist! Kong Kristjern er det!
Panden skrukket, kinden gusten;
haanden famler efter sværdet,
sliren er af blodskvæt rusten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
