Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (1828–) - Terje Vigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
Baaden var røbet; der lød et signal,
og det nærmeste løb var lukt;
men solgangsvinden blafrede skral,
mod vester gik Terjes flugt.
Da firte de jollen fra rælingens kant,
han hørte matrosernes sang,
med fødderne stemte mod skjægtens spant
han rode saa sjøen fossed og brandt,
og blodet fra neglerne sprang.
Gæslingen kaldes de blinde skjær
lidt østenfor Homborg-sund.
Der bryder det stygt i paalandsveir,
under to fod vand er der bund.
Der sprøiter det hvidt, der glitrer det gult,
seiv stilleste havbliksdag;
men gaar end dønningen aldrig saa hult,
indenfor er det som tidest smult,
med brækkede bølgedrag.
Didind Terje Vigens skjægte for
lig en pil mellem braat og brand;
men bag efter ham, i kjølvandets spor,
jog jollen med femten mand.
Da var det han skreg gjennem brændingens
til Gud i sin høieste nød:
sus
»inderst derinde paa strandens grus,
sidder min viv ved det fattige hus,
og venter med barnet paa brød!«
Dog, høiere skreg nok de femten, end han:
som ved Lyngør, saa gik det her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
