Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (1828–) - Terje Vigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426
Da taug Terje Vigen; nu var det gjort,
nu tog han sin sorg for sig seiv.
Men de, som ham fanged, fandt sært hvor fort
et noget var ligesom veiret bort
fra hans pandes skyede hvælv.
Han sad i »prisonen« i lange aar,
der siges, i fulde fem;
hans nakke bøied sig, graat blev hans håar
af drømmene om hans hjem.
Noget han bar paa, men gav ei besked,
det var som hans eneste skat.
Saa kom attenhundred og fjorten med fred;
de norske fanger, og Terje med,
førtes hjem paa en svensk fregat.
Hjemme ved bryggen han steg iland
med kongens patent som lods;
men faa kun kjendte den graasprængte mand,
der reiste som ung matros.
Hans hus var en fremmeds; hvad der blev af
de to, han derinde erfor:
»da manden forlod dem, og ingen dem gav,
saa fik de til slutning en fælles grav
af kommunen i fattigfolks jord«.
Aarene gik og han røgted sin dont
som lods paa den yderste ø;
han gjorde visst intet menneske ondt,
hverken paa land eller sjø;
men stundom gnistred hans øine stygt,
nåar det brød over baaer og skjær,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
