Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (1828–) - Terje Vigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428
Morilden brændte, der skjægten fløi
mod land med sin dyre last.
Agter stod lodsen, stærk og høi,
hans øie var vildt og hvast.
Han skotted i læ mod Gæslingens top,
og til luvart mod Hesnæs-sund;
da slåp han ror og stagseil-strop,
han svinged en aare med bladet op
og hug den i baadens bund.
Ind stod sjøen med skumhvidt sprøit
der raste paa vraget en strid —;
men moderen løfted sin datter høit
paa armen, af rædsel hvid.
»Anna, mit barn!« hun skreg i sin ve;
da bævred den graasprængte mand;
han fatted om skjødet, drev roret i læ,
og baaden var fast som en fugl at se,
slig for den i braat og brand.
Den tørned, de sank; men havet var smult
derindenfor brændingens kreds;
opover rak sig en langgrund skjult,
der stod de i vand tilknæs.
Da raabte lorden: »Kjend, baaens ryg
den svigter, det er ingen flul«
Men lodsen smilte: »Nei, vær De tryg!
en sunken skjægte med tre tønder byg
er baaen, som bær os nu«.
Der jog et minde om halvglemt daad
lig et lyn over lordens træk —,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
