Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (1828–) - Af »Brand« - Lukket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
441
der er lys og der er glæde;
der er leg i børnevrimlen.
Men lad ingen se dig græde,
sig ei, at din fader lukked,
da du kom og banked paa.
Lidet barn kan ei forståa,
hvad vi store voksne maa.
Sig, han sørged, — sig, han sukked;
sig dem, det var ham, som plukked
smukke blade til en krans.
Kan du se den? Den er hans!
(lytter, tænker sig orn og ryster paa liovedet.)
0, jeg drømmer! Mer end rammen
staar som skille mellem os.
Først i glød af lutringsflammen
falder skillevæggen sammen,
revner hvælv og brister stængsler,
hviner fængselsdørens hængsler,
springer op den store laas!
Meget, meget her maa gjøres,
før vi to kan sammen føres.
Jeg skal virke, virke stille,
for at fylde kravets svælg;
jeg skal hærdes, jeg skal ville.
Men iaften er det helg.
Fra ifjor hvor vidt forskjellig —!
Hys, den høit skal holdes hellig;
frem jeg henter mine skatte,
dem, hvis endeløse pris,
fra min lykkes livsforlis,
kun en moders sjæl kan fatte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
