Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson (1832–) - Til Johan Sverdrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490
Ei heller derfor- liilser jeg
med sangens fane netop dig,
fordi hos dig forløsning henter,
hvad dybest i mit hjerte venter.
Nei, hvor de største spørgsmaal stilles
der er det netop, at vi skilles
’)
fra aller dybest tankegrund
til plan og maal i dagens mund.
Jeg staar bund;
fra den det er, jeg lighed krævei’,
fra den mod folkefrihed stræver
og broderskab paa stammens grund.
Skjønt vi er begge kristne mænd,
saa høit, saa dybt vi skilles, som
(skjønt begge ogsaa norske mænd)
vi Norge tror forskjelligt om.
Kan blot idag vi seier faa,
i morgen maa i kamp vi staa.
Men derfor nu min sang dig ærer,
fordi at det, som nu skal til,
det du af alle stærkest vil,
og det du fremst i kampen bærer.
Naar taagen lægger sig om land,
og øiet ingen udsigt faar,
og brystet neppe aande kan,
ja, alting som i dvale staar,
da er det helst, din aand er oppe,
dens tordenvinger slaar og jager
og lynets klo i skyen tåger,
saa frit staar hav og fjerne toppe.
Du er den friske iling i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
