Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson (1832–) - Til Johan Sverdrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492
Ei folket deles mer, ei magten.
Paa fredens ting, paa krigens tilje
ét vagthold kun om frihedspagten,
ét folk og én, kun én, én vilje.
Den aand, som i vort morgengry
de frie guders samfund drømte,
saa stort om alt det store dømte!
maa evig det uægte sky.
Den aand, som vikingsnekken bygde,
straks kongebud dens frihed skygde,
som, truet, høi mod Island svang
paa kjæmpery og kjæmpesang
og derfrå over alle tider,
den faar man neppe tam omsider.
Den aand, som i Hjørungavaag
for tusen aar brød fremmed aag
og ingen konges magt fik fældet,
men endog trodsed pavevældet,
den aand, som seiv i svagheds stund
sad odelsfri paa fædres grund
og værged sig med mund og haand
mod fremmed bær og fremmed aand
som magted Holbergs vid at hvæsse
og Vessels sværd og Vessels pen,
og fra bvis stille folkeesse
>
mod Eidsvold tanker funked hen,
den aand, som var saa høi i tro,
at over Odin den slog bro
i Balders-myten op mod Gud,
og næsten seiv sig fried ud
mod Gimles sandhedslyse egne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
