Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Lie (1833–) - Solveig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520
Solveig.
Lig fjorden, som stille i maaneskin drømmer,
ung Solveiges mørkeblaa øie det svømmer
i taarer. Og hjertet det banker
af ømhed og længsel,
lig bølgen mod kyst
misunder i fængsel
de frifødte tanker,
som fløi til den elskedes bryst.
Ved stranden bun lytter; men natten gjenlyder
saa fjernt ud fra havet, som larmer og bryder
mod skjæret. En havfrue synger
der ude sin smerte
med smeltende klang.
Naar længselen tynger
for tungt paa et hjerte,
det elsker en sorrigfuld sang.
Ak, vidste du Solveig, hvad havfruen synger!
Det knager fra furrenes natsorte klynger
lig sukke. En gut her fra fjorde
hun fulgte saa vide
med elskov paa sjø.
Men syd under lide
de rydded hans borde,
nu maa hun i havskummet dø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
