Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lorentz Dietrichson (1834–) - Paa høifjeldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
527
Thi i disse vidders død jeg saa
landets eget sørgelige billed,
mange, mange mile kan du gaa,
halve Norge ruger sneen paa,
«elv nåar somren eier sydens mildhed;
og jeg slog forsagt mit øie ned,
mens jeg fremad over sneen skred:
Hvi har Herren over landets hjerte
kastet denne gru og denne smerte?
Pludselig et andet syn jeg fik:
Foden stansedes af iskrystaller;
thi trods sommersolens varme stik
saa jeg her mig med forundret blik
i et vintertempels søilehaller,
medens piller stod der som af glar,
der de dristigt spændte buer bar,
sitred dryp i dryp fra alle kanter
tusen solbelyste diamanter.
Og de samled sig paa hallens bund,
risled ned igjennem klippens revne,
drog igjennem sne og mosklædt grund
over hele ødemarkens rund,
såtte tusen andre kilder stævne.
Samlet for de ud som dristig bæk, -
gik som elv igjennem skogen kjæk,
hvor den nynner blidt til fugles tale,
hvor dens bølger sommerluften svale!
Hvor den speiler alle lier glad,
kysser agerlandet friskt langs bredden!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
