Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristofer Janson (1841–) - Fjukande skyer - Et haab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
535
Fram daa lik stormen og ver inkje veik,
syng berr’ ein salme i villaste leik,
hatet dat flyg kringum øyro som brand,
jordi er sleip bo; men statt som ein mann.
Fram daa lik stormen, lik fjukande sky,
stuper du no, dat er betre enn fly;
dyrt er do blodet, um jordi dat saug,
finst dat vel dei, som kann reisa deg haug.
Fjukande skyer, dat er mitt liv,
skodda og tyngsla paa dyri eg hiv’,
sopast skal tilet, til reint dat verd rudt,
friskt skal dat vera, um enn dat verd stutt.
Et haab.
Jeg rakte dig mit unge liv
og bad dig sige dets skaberbliv;
du tog det og strødde med kjølig kind
min fremtid ud for den susende vind.
Men det liv, som jeg trode for evig tabt,
blev netop derved til evighed skabt;
det saadde sig ud og grøde derved
til brød for den lidende menneskehed.
Og maatte jeg kun den kunst forståa
ei at forsmaa og ei at forsmaa
men at række mig seiv som et nærende brød
til min samtids altid skrigende nød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
