Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristoffer Randers (1851–) - Du og jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
543
Du og jeg.
Jeg vandred en dag med min arm om dit
Vi lo og vi spøgte og yppede kiv.
Men da vi saa kom til et skyggefuldt sted,
vi såtte os sammen og sluttede fred.
liv
Og skjælmsk og fornøiet
du saa mig i øiet
og hvisked: Nu siger vi aldrig mer nei,
du og jeg!
Og aftenens skygger sank lydløse ned,
mens endnu vi sad paa det selvsamme sted
Mod skuldren fortroligt du læned dit kind,
din tanke var min, og min tanke var din.
Lig luften og flammen
vi smeltede sammen;
om verden gik under, vi ænsed det ei,
du og jeg!
Og vindene vifted saa smygende mildt,
og bladene rasled saa underlig stilt.
Men blodet det bruste, og hjertet det slog,
og kys efter kys jeg i skumringen tog.
Da rev du dig fra mig,
og bønligt du bad mig:
du kjæreste søde, nu gaar vi vor vei,
du og jeg!
Og lydigt jeg fulgte dig hjem til dit hus.
Vi gik i den saligste kjærlighedsrus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
