Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alvilde Prydz (1848–) - Andagt - Roser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
563
Vi priser den, som den er herligst stor
før nogen knop falder vissen til jord,
før noget eneste løfte den brød,
før dagen blir kort og livet død.
Vi lytter med øre og hjerteblod:
der er kræfter med, og klangen er god:
vi bører ungdommen stige og synge
sin evige hymne!
Roser.
Maa jeg vise mine roser,
vinterroserne fra Nizza
med den dæmpet søde duft!
Med et skjær af dybe drømme,
varmt som guldets farvestrømme,
klart som gjennemstraalet luft!
Se, hvor let sig hvælver sammen
denne verden, blødt forborgen,
og et rige er hvert blad,
hvor paa rosenfine stier
alle farvers melodier
mødes i et julekvad!
Sagte »Reine Marie« ruller
fint beskrevne blade sammen,
halv bedøvet, straaleblind.
Mildt «Madame Bérard« forleder
til en drøm om lune steder
ved sin duft af ægte vin!
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
