Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Lofthus (1847–) - Paaskemorgen - Nytaarsaften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
568
aOpstanden fra de døde«,
jubler hver liden knop,
som vaarsolens morgenrøde
tillive nu vækker op.
Der er ei spirer saa svage,
og ikke saa uselt siv,
det ei sine paaskedage
vil feire med tak for sit liv.
»Opstanden fra de døde«
det lyder som seiersang
hvert længtende hjerte imøde
fra livsudviklingens gang.
Opstandne er store tanker,
opstandet er offermod,
i tidens hjerte nu banker
det friskeste ungdomsblod.
Nytaarsaften.
Med vandringsstav i haand nu staar,
paa tærsklen her, du gamle aar.
Hvad du har bragt af ondt og godt
snart som en saga mindes blot.
i
Men hør mig i fortrolighed,
før ind du gaar til høiens fred.
Jeg er et tidens barn, og du
mig hertil bar i lyst og gru.
Jeg derfor nu som søn for mor
fortroligt skrifte vil hvert ord,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
