Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Jæger (1855–) - Sommernat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
589
Sommernat.
Johanna! Johanna! Min deilige brud!
Mig er det, som banker saa sent paa din rude.
Staa op og kom ud!
Du kan tro, her er deiligt herude!
»Natten, den er saa vidunderlig lun,
ei svageste vindpust lufter,
der rører sig ikke det letteste dun
og blomsterne ak, hvor de dufter!«
»Hvert liv paa gaarden er gaaet tilro,
ingen kan se os, vær ikke hange!
Kom nu saa gaar vi en tur, vi to
i havens dunkleste gange«.
» Hvad var det, du sa’? Skal jeg gaa min vei?
Men kjære, det kan du umulig mene!
Hvad jeg vil? Jeg vil se dig og tale med dig
og — kysse dig under de tætte grene«.
»Hvad det var for en lyd? Pyt, en fugl paa kvist,
som sidder og pludrer saa smaat i drømme,
eller ogsaa en frosk i dammen hist,
som plaskede ud at svømme —«
» Du kommer? Tak! Hys, vinduet luk
blot forsigtig op, ellers vækker vi nogen!
Johanna! aa, hvor du er lokkende smuk!
Kom, følg mig til bænken derborte i krogen«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
