Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dragen Nidhugger de æreløse nidinger. De skal slides af en ulv
og vandre i edder til knærne i evig frost og pine.
Hereder, fylker og riger.
Odelsbønderne var selvraadige og blev ofte usams. Da
mødtes de fri mænd i her edet til heredsting for at faa
afgjort sine trætter. Om heredstingene har vi ikke sikker
besked. — Herederne i et landskab udgjorde almindeligvis
et fylke. I)e var oftest paa størrelse som amter, og der var
31 i Norge (se kartet). Tre gange om aaret holdt man
fylkesting. Da blev der dømt i de trætter, som ikke var blit ordnet
paa heredstingene. — Heller ikke fylkestingenes ordning har vi
sikker rede paa, og den var ikke ganske ens i alle fylker.
Paa fylkestingene gik det vistnok til omtrent slig:
Stor-bønderne kom til tinget, fulgt af sine huskarle, leilændinger,
slegtninger og venner, alle med fuld væbning og i sin bedste
stas. De seilte eller kom ridende efter skogveiene. Bagpaa
hestene havde deres tjenere øltønder og niste. Ved aftentide
naadde de frem til tingstedet, satte op sine telter og gik saa om
for at hilse paa venner og frænder. Tingvolden var fredlyst;
der mødtes alle næste dag. Først blev loven læst op af
«lov-sigemavdemforat alle skulde huske den. Dette var ialfald skik
paa Altinget paa Island. Derefter skulde fylkets viseste mænd
(«lagretten») dømme i trætterne. Disse førtes slegt imod slegt;
thi man regned slegten som et lidet rige for sig, og det var
vanskeligt at faa ret, hvis man ikke havde mægtige mænd paa
sin side. Den, som havde forbrudt sig, f. eks. ved at dræbe
en mand, kunde kjøbe sig fri for den fornærmede slegts hevn
ved at betale guld og sølv efter vegt. saaledes som lagretten
dømte det, og betalingen var større, jo fornemmere den dræbte
var. Men vilde drabsmanden ikke betale (: vedta dommen), da maatte
Niding: en som har gjort en nidingsdaad f. eks. dræbt far eller mor
o. 1. — Hered: bygd, mindre landskab. — Fylkesting holdt man omkr. 14
jan., 14 apr. (sommernat, for udfarten i viking) og 14 okt. (vinternat, efter
hjemkomsten fra vikingj og ellers, ligesom heredstingene, naar der var
sager at domme i. Undertiden var der ting for l/a, 1 s eller V* fylke. Paa
Eidsvold holdt man ting for flere fylker østenfjelds, paa Gula i Sogn for
flere fylker vestenfjelds og paa øren ved Trondhjem fØreting) for flere
trønderske fylker. Hvert af de 8 fylker i Trøndelagen svarer vistnok i
størrelse omtr. til hereder. Paa Østlandet var fylkerne samlet til riger
før Harald Haarfagres tid. — Fredlyst: man havde ikke lov at bruge vaaben
der. — Lagrettens dom kunde ogsaa ofte lyde paa landsforvisning en
viss tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
