Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o o
vel derfor, at Harald sendte Haakon til sin ven kong
Adelsten i England, hvor han blev opfostret. Engelskmændene
var da kristnet, og Haakon blev døbt og oplært i den rette tro.
Adelsten gav ham et sverd med haandtag af guld. Men
bladet var dog bedre; thi med det- kløvde Haakon engang en
kvernsten lige til øiet. I)et fik derfor navnet Kvern bit og er
det bedste sverd, som er kommet til Norge.
Hvorfor vilde Krik Blodokse dræbe brødrene sine?
Haakon A del sten s fostre blir konge. Da Harald
var 80 aar, gav han riget til Erik Blodokse (930—935), og
tre aar efter døde han (933). Han blev hauglagt ved det
nuværende Haugesund.
lier ser eg Haralds haug fyre augom :
lengje hev’ eg lengta / at lydast til honom.
Botnad paa berget berrsynt mun han standa
milloni hump og hamar / paa Hauga-landet. / Aasen.
Da Haakon i England lik bud om sin fars død, gjorde
han sig straks reisefærdig. Adelsten gav ham folk og gode
skibe, og han seilte til Trondhjem og holdt ting med bønderne.
De likte ham alle svært godt og sa sig imellem, at det var
Harald Haarfagre, som var kommen igjen, og anden gang var
blit ung. Haakon talte nu og sa, at ho is de vilde ta ham til
konge, skulde de faa sin odel tilbage, som hans far havde tat
fra dem. Men da slog de paa sine skjolde med sverdene og
ropte og skreg alle mand: «Haakon skal være konge, Haakon
skal være konge!» Og rygtet om, «hvorledes han vilde alt
folket vel»’, gik som ild i tørt græs over alt landet. — Men
Krik og Gunhild samt deres sønner flygted til Nordengland.
Da havde de styrt Norge i 5 aar.
Haakon fik folket til at vedta Gulatings-loven paa tingene
for hele Vestlandet og Frostating S-loven for hele det
nordenfjeldske. Paa Østlandet gjaldt Eidsiva-loven som før (s. 21 og
23). — Alle sjøbygder delte han i skibreder. Hvert skibrede
I IR72, 1000 aar efter Havrsfjord-slaget, holdt nordmændene 1000
aars-fest paa Harald Haarfagres grav og reiste en bautasten til minde om, at
Norge blev et rige. Jonas Lie’s digt: Haraldshaugen ( Kvast om skjæret
osv. — Haakon tik vistnok bud fra storbonderne ■— med ladejarlen i
spidsen. Disse nytted nu ledigheden til at vinde igjen sin gamle ret.
Skjønt de ogsaa herefter maatte betale skat, kunde de dog nu atter regne
sig som kongens ligemænd; thi baade de og han havde loven over sig. Men
kongen havde dog et stort fortrin deri, at han var landets styrer og eied
flere hundrede gaarder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
