Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om dette fortæller sagaen: Haakon var i gjestebud paa sin
gaard paa Stordøen. Han sad just ved dagverdsbordet med
sine mænd, da vagtmændene udenfor opdaged en mængde
krigsskibe, som kom seilende og ikke havde langt igjen til øen.
Man stod alle straks op, hærklædte sig og gik ud. Haakon
spurgte sine mænd, om de skulde stride mod saa vældig en
overmagt — eller flygte for at samle flere folk. De tyktes at vide,
hvorledes han vilde ha det, og derfor ropte de, alle som en, at
de heller vilde falde med mod og manddom end fly for danerne.
Kongen takked dem meget for deres ord; de stilte sig da i fylking
og reiste kongsbanneret. — Eriks-sønnernes hær kom nu ogsaa
i land og stilte sig i fylking, og de havde seks gange saa mange
folk som nordmændene. Der var ogsaa brødrene Øyvind Skrøya
og Alv Askmand, som var vældige kjæmper og store manddrabere.
— Nu skreg fylkingerne hærskrig og gik mod hinanden, og der
blev en gruelig kamp og stort mandefald. Da piler og
kastespyd var bortskudt, greb man til sverdene. Haakon var let
at kjende, fordi han var saa høi af vekst, og det lyste
ogsaa af hans forgyldte hjelm, som solen skinned paa.
Derfor retted alle danerne sine vaaben mod ham. Da tog Øivind
Skaldespilder en hætte og lurte sig til at sætte den over
hjelmen. Øivind Skrøya ropte da høit: «Skjuler nordmændenes
konge sig nu, eller er han rømt, eller hvor er guldhjelmen?»
Haakon svarte: «Hold fram, som du stævner, saa skal du nok
træffe nordmannakongen!» Derpaa kasted han skjoldet, greb
Kvernbit med begge hænder og for frem foran sine mænd; men
ved hans side gik den islandske kjæmpe Toralv Skolmssøn, som
kun var 18 aar. Øivind og Alv i dane-hæren gik ogsaa frem
djerve-ligen, idet de hug til begge sider og brølte som rasende stude. «Lad
mig gaa mod Øivind!» bad Toralv. «Nei,» svarte Haakon, «mig
vil han finde, og mig skal han ogsaa finde.» Da de mødtes,
løfted Øivind hurtig sit sverd for at hugge til kongen; men med
det sainme skjød Toralv sit skjold saa haardt mod ham, at han
raved, og nu løfted Haakon Kvernbit med begge hænder og
kløvde Øivinds hjelm og hode lige ned i akslerne. I det samme
faldt ogsaa Alv Askmand for Toralv. — Nu gik Haakon saa
haardt frem, at alle vég, og af tienderne tyktes de at ha det
bedst, som var længst i benene. Nordmændene satte efter og
fældte mange; men nogle kom sig unda paa skibene. Da blev
Haakon truffen af en pil i overarmen, og blodet var ikke til at
stanse. De bar ham ud paa hans skib og vilde fare til hans
Hærklædte sig: tog paa sig brynje, skjold, angrebsvaaben. — Banner:
fane, merke s. «8 . — Haakonarmaal er et af sagatidens mest berømte
kvæder. Det blev digtet om Haakons død af hans ven 0 i rind
Skalde-spilder : den, som ødelægger de andre skalder).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
