Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at fare til sine fædres land, Norge, og omvende folket til den
kristne tro.
Nu hændte det, at Haakon jarl i Norge hørte om Olavs
storverker, og han f rygt ed for, at Olav kunde komme tilbage og
ta riget. Derfor sendte han sin ven Tore Klakka i kjøbfærd
vestover havet, og Tore skulde enten faa Olav dræbt eller ogsaa
lokke ham til Norge. — Tore traf Olav i Dublin. De blev fine
venner og slog følge hjemover.
Hvorfor vilde Eriks-sønnerne dræbe Olav?— Hvorfor brugte vikingerne at slaa
ihjel de gamle fanger? — Hvad har du før lært om Gardarike og Holmgaard? —
B. B.’s sang: Og det var Olav Trygvessøn.
Haakon jarls død. Orm Lyrja hedte en mand i Guldalen,
som var gift med Gudrun fra gaarden Lunde; hun kaldtes Lundesol
og var den deiligste kvinde. — Engang sendte jarlen sine træler
efter hende. Orm bad trælerne tilbords og beverted dem paa
det bedste. Men imens skikked han bud efter bønderne i
nabolaget, og da de var kommet, sa han til trælerne, at de ikke fik
Gudrun. De for hort med store ord. Men Orm lod hærpil gaa
rundt hele Trøndelagen med det bud, at alle skulde lede efter
Haakon for at dræbe ham. Haakon maatte rømme. Paa
Gul-elren laa is; der drev han sin hest ud i en raak og lod kappen
ligge igjen paa iskanten, forat folk skulde tro, at han var druknet.
Siden listed han og hans træl Kark sig frem til gaarden Rimul,
hvor der bodde en af hans kjærester, som hedte Tora. Der grov
Kark en stor grøft inde i svinebolet. Han og jarlen gik saa ned
i grøften; Tora la kvister over, skufled møg ovenpaa der igjen,
og tilslut drev hun svinene ind.
Mens alt dette hændte, kom Olav Trygvessøn seilende
ind gjennem Trondhjemsfjorden. Han holdt ting med bønderne;
paa begge sider blev man straks glade i hverandre, og de tog
ham til konge over Norge. Saa for de alle til Rimul for at lede
efter jarlen; men de fandt ham ikke. Olav steg da op paa en
stor sten ved svinebolet, talte til folket og loved gods og hæder
til den, som dræbte Haakon. Dette sad jarlen og Kark og hørte
paa nede i svinebolet. De havde lys hos sig. Da sa jarlen:
«Hvorfor blir du saa bleg og stundom igjen svart som jord? Du
vil vel ikke svige mig?» «Nei,» svarte Kark. — Om natten
holdt begge sig vaakne, ligesom den ene vilde passe paa den
anden. Men mod dag sovned jarlen. Han bar sig ilde i søvne,
skjød benene og nakken under sig og skreg fælt. Da blev Kark
forfærdet, tog en stor kniv af beltet sit og skar ud struben paa
I)a Haakon havde gjort sin livsgjerning, henfaldt han til udsvævelser
— maaske paa grund af den virksomhedstrang, som pleier bo hos de virkelig
store begavelser (husk f. eks. Aleksander den store;. — Raak: bred revne
i isen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
