Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o o
efterat forstavnen var kommet frem, for de saa bagstavnen.
Dens dragehode var som det pure guld, og i solens straaler
skinned det vidt ud over havet. Da blev der stilt blandt
krigerne, og alle sanded det, da Erik jarl sa: «Sligt skib sømmer
Olav. Han overgaar andre konger, som Ormen overgaar andre
skibe!» Høvdingerne gik nu ombord, og hele deres flaade rodde
frem. — Olav havde bare 11 skibe igjen, fordi folket paa de forreste
ikke havde merket faren. Da bad hans mænd ham om at rømme
og ikke lægge til slag mod saa stor en hær. Men han reiste sig
i løftingen og svarte: «Lad seilene falde! aldrig har jeg flygtet i
strid, og aldrig vil jeg gjøre det; Gud raader for livet!» De
bandt nu skibene sammen, som det brugtes i sjøslag. Høi og
stor stod Olav i løftingen paa Ormen, med gyldent skjold,
guld-lagt hjelm, men over brynjen en kort rød kjortel. Da mælte
han: «Hvem er høvding for den hær, som er midt imod os?»
Man sa, at det var Svein. «Ei ræddes vi for de bløde danske,
aldrig seired de over nordmænd; thi der er ikke kamphug i dem!
Men hvem ligger der til høire for danerne?» Der blev svaret,
at det var svenskerne. «Bedre var det for dem at sidde hjemme
og slikke sine blotboller, de hesteædere! end at gaa ind under
eders vaaben paa Ormen lange! Men hvem eier de store skibe
til venstre for danerne?» En svarte: «Erik jarl. Haakons søn.»
Da sa Olav: «Mange og store høvdinger har samlet sig mod os
idag, og af denne hær kan vi vente os den skarpeste modstand;
thi det er nordmænd — ligesom vi!»
Nu begyndte striden. Svein og danerne søgte først mod
Ormen. Men det gik, som Olav havde spaaet. De maatte tilbage,
og flere af deres skibe blev ryddet. Saa kom svenskerne;
men det gik ikke dem bedre. — Erik jarl eied et stort skib
med jernbeslaaet rip, Jernbarden. Han havde med det angrebet
de yderste af Olavs skibe og ryddet dem, ét for ét. Nu la han sig
mod Ormen selv, og da kom ogsaa svear og daner fra alle kanter.
— Einar Tambarskjælve stod i krapperummet, midt paa
Ormen lange, og skjød haardere pileskud end de andre. Da
tænkte han vistnok, at hvis han flk livet af jarlen, kunde kanske
Olav endnu seire. Han skjød; men pilen traf rorknappen over
jarlens hode og gik dybt ind. Han skjød atter; men den pil gik
mellem siden og armen paa jarlen og tvers igjennem en tyk fjæl.
Da skreg jarlen hastig til en ypperlig skytte: «Skyd du den store
mand i krapperummet!» Manden skjød og traf Einars bue, netop
som han spændte den tredje gang. Den gik äf med stort brag.
Olav spurgte: «Hvad brast der saa høit?» «Norge af din haand,
herre konge!» svarte Einar. —- «Saa stor brist er vist endnu
ikke skeet; for mit rige raader Gud og ikke din bue; tag min
Rip: øverste kant af en baad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
