Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
I Sverig r havde der i lange tider været krig mellem forskjellige kongs
emner, samtidig med at landet blev kristnet. Den merkeligste konge var
Erik den hellige. Han grnndfæsted kirkens magt og overholdt lov og ret
uden persons anseelse. Han gjorde ogsaa et tog til Finland, og svensk sprog
og kultur bredte sig nu efterhaanden østover helt til indsjørn Ladoga.
Hn dag, mens han var til kirke i Upsala, blev han fanget af sine tiender og
halshugget 1160 ; men folket kaldte ham Krik den hellige og regn ed ham
for Sveriges landshelgen. Landet lik egen, erkebisp 1164.
I I hmm ark havde der været indre ufred stadig, siden Svein Kstrids
son døde, og venderne fra Nordtyskland havde røvet der saa gruelig,
at kysterne mangesteds var folketomme. Men 1157 blev Valdemar den
store ene-konge. Han og hans fosterbror, erkebisp Absalon, seilte aar efter
aar til Vendland med hærskibe, tog store landstykker og tvang folket til
at bli kristne. Knut Valdemarssøn 1182—1202 og Absalon erobred
hele Vendland samt Holsten. Knuts bror, Valdemar Seier 1202 —1241 .
vandt ogsaa Estland i et slag, hvorunder efter sagnet Danmarks rigsdag.
Danebrog, faldt ned fra himlen og bragte seier. »Siden maatte han
doggi fra sig Holsten og Vendland igjen. Da han døde, blev der atter borger
krig i Danmark.
Absalons skriver, Saxo, havde vieret med paa vendertogene. Efter
opfordring fra Absalon samled lian med stor Hid alle sagnene og fortællingerne
om de danskes bedrifter, lielt fra hedenold, slig som han havde hort dem
paa ledingstogene, i kongsgaarden og i erkebispens hus, af krigere, prester og
munker eller af islandske saga mænd. Alt dette arbeided han sammen til en
Danmarks historie, som er danskernes mest berømte bog fra sagatiden.
Saxo vilde ved >it verk opmande Danmarks ungdom til stordaad ; men det
var skrevet paa latin, det sprog, som de herde dengang brugte, og derfor
blev det ingen folkebog, slig som Snorres sagaer i Norge.
Venderne Og esterne kjæmped til
fods. Men hos danskerne begyndte
efter hvert de rigeste bønder at
kjæmpe tilhest, i sterke brynjer, som
tienderne ikke kunde hugge igjennem.
Derfor seired de saa ofte i denne tid.
— Rytterne regned sig for fornem
mere end de, der ikke havde raad til at
møde med best og brynje. De blev kaldt
herremænd egentlig hærrnændj eller
adels)n<end, og de ypperste blandt dem
blev kaldt riddere. Det var kun de
mindre rige og de helt fattige, som
vedblev at hede bønder. Træler holdt
man ilcke mere ; de blev frigit og
regnedes ogsaa med til bønderne. Før
havde det vieret noget stort at kal
des bonde; men det blev det ikke nu henger i Danmark, og fra Valdemar
den stores tid af var det bare herremændene, som fik være med at vælge
den nye konge, naar den gamle døde. Efter Ottosen.
En ridde
l>en norske kirke under borgerkrigene.
Erkebisp Øistein og Erling Skakke. Med navnet kirke
mente man dengang først og fremst bisper, prester og munker.
Deres overherre i Norge var fra Ilellif/ Olavs dage af— kongen.
I Olav Kyrres tid blev det bestemt, at den norske kirke skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
