- Project Runeberg -  Det norske folks historie fortalt for folke- og ungdomsskolen / [Første oplage] /
65

[MARC] Author: Ole Iver Knudsen Lødøen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

presterne præke, at kongen var djævelens tjener, og at de,
som adlød ham, var sikre paa at komme i helvede. —
Nogle aar senere slog bisperne og de gamle lendermands
slegter sig sammen til en mægtig oprørsllok, som blev kaldt
baglerne, fordi deres hemmelige leder var den listige
Oslobisp og lendermandshøvding Nikolaus Arnessøn. Almuen
østen-og vestenfjelds lystred sine gamle lendermænd ligesom før,
og saaledes blev ogsaa de Sverres fiender.

Sverre vilde dog ikke skaffe sig fred ved at gi kirken,
hvad den ikke havde ret til. Han lod skrive en hel bog, som
forsvarte ham saa godt, at mange begyndte at tro, at
erkebispen var den virkelig bansatte. Og birkebeinerne holdt saa af
Sverre, at de fulgte ham, selv om de satte sin salighed paa
spil derved. Engang holdt han paa én dag otte slag mod
forskjellige bondehære og vandt seier. Han var den eneste
konge i Europa paa den tid, som beholdt overmagten over
j)resteskabet. Men selv hans jernhelbred kunde ikke holde ud
de uafladelige kampe, og han døde 1202, kun 54 aar gl.

Da Sverre laa paa sit sidste, erklærte han, at han kun

efterlod sig én søn. Derpaa lod han sig løfte op i sit høisæde,
idet han sa: Dør jeg her i mit høisæde, omgit af mine venner,
da gaar det anderledes, end Nikolaus Arnessøn venter; thi han
har sagt, at jeg skulde hugges i stykker for hund og ravn. Lovet
være Gud, som i saa mange farer har vernet om mig!» Saa
gav presten ham døclssakramentet. Han bestemte, at hans lig
skulde stilles til skue med blottet ansigt, saa baade venner og
fiender kunde se, at det ikke blev sort paa grund af bannet,
slig som hans fiender havde sagt. Tilslut sa han: ’<.Teg har som
konge havt mere ufred og fare end ro og fred, og mange har
ønsket ondt over mig; nu tilgi Gud dem alle og dømme os imellem!»

Sverres bog mod bisperne er det ældste oldnorske skrift, som er bevaret
i Norge. Folk havde den gang stor tillid til Hellig Olav. Dette udnytted
Sverre. Han vilde rette sig efter Olavs lov. sa han, mens presterne var
egennyttige og vilde ha endnu mere indtægter og magt, end den bestemte. Hans
program var arveligt kongedømme. Det seired i Norge, først fordi det
allerede fra Hellig Olav af var groet fast i folk, at Haarfagre ætten havde
arveret, og dernæst fordi det lavere presteskab stod folket saa nær. at det ikke
altid lystred erkebispen og paven; derfor blev interdiktet ikke helt
gjennemført. Kongerne i sydlandene arbeided for det samme som Sverre. —
Kampen mod lendermandsvældet i Norge var begyndt af Harald Haarfagre
og blev fortsat i andre former hele sagatiden igjennem. Sverre og Haakon
Haakonssøn samt Haakon 5 afslutter! den. — Sverres saga er skreven af
islændingen Karl abbed, delvis under tilsgn af Sverre selv.

5 — Lodøen: Det norske folks historie. I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:49:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nofolkhi/1905/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free