Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magnus Erikssøns tid (1319—1374).
Da Harald Haarfagres berømmelige kongeæt døde ud i
1319, blev Magnus Eriksson konge i Norge og Sverige;
Trondhjems domkirke brændte 1328, blev sat nogenlunde i stand igjen, brændte
atter (ved lynnedslag) 1432, udbedredes delvis, men brændte ved lynnedslag «i grunden*
(1531); derefter saa den antagelig ud som paa billedet. Dens vestre del forfaldt mi aldeles,
og folk tog endog meget at’ dens sten til andre bygninger i Trondhjem. Dens østre del
blev noget udbedret; dog regnte det gjennem taget (1552), og taarnet blev saa skrøbeligt, at man
ikke turde ringe med klokkerne, og i 1<1H’.) blaaste det ned. I 1708 brændte kirken atter,
udbedredes straks igjen, men brændte saa sidste gang (ved lynnedslag) 171!».
han hørte til den svenske kongeslegt folkungerne. — I Magnus’s
tid brød store ulykker ind over Norge, og den værste var
suarte-dauden. Det var en farsot fra østerlandene, som
Med østerlandene ei. orienten (: egentl. den opgaaende sol) menes alm.
Ægypten, Arabien, Forasien. Indien, Kina m. fl. 1. —- Farsot: smitsom sygdom.
1 Lødøeu: Det norske folks historie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
