Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blev flet skik blandt de fornemme folk at bruge megen luksus i mad,
drikke og klær, og ridderne maatte sælge den ene efter den anden af sine
gaarder for at kunne
folge med sin tidDe
blev fattigere og
fattigere, mens byernes
kjøbmænd, som de for
agted, gik fort frem i
rigdom. Da var det,
de fandt paa, naar
kjøb-mændene for forbi nede
paa sletten med
kostbare varetransporter, at
komme ridende med
sine svende og rove
varerne. — Men saa
dan-ned kjøbmændene i flere
tyske byer et samlag,
som blev kaldt
hansaen 1241, i Haakon
Haakonssøns tid). De
bygde sterke mure randt
byerne og leied
krigsfolk til at forsvare
vare-t ransporterne.
De norske
stormænd sluttede efterhaanden (onikr. 1250) at seile udenlands
selv med sine varer. Det var nu en tid engelskmændene, som
bragte mest varer til og fra landet, og kanske enkelte af de
norske byers borgere ogsaa. Men saa tog luinsa-kjøbmændene
i Nordtyskland til al lægge store vareoplag i de største
nordiske byer, og de sendte svende did for at handle. Disse fik
ikke gifte sig, men maatte vende tilhage om 10 aar. Magnus
Lagabøter lik de tyske svende til at sætte sig ned i Norge,
og de havde saa mange penger og holdt saa godt sammen,
at de snart vandt over baade de engelske og de norske
konkurrenter. Det var dengang skik i Europa, at naar man
kom til et fremmed land, saa havde man ingen ret der, og
fremmede kjøbmænd maatte betale skat baade for at faa
lægge til bryggerne og for at faa lov til at sælge sine varer;
endvidere maatte de sælge bare i store partier, forat byens
egne kjøbmænd skulde ha fortjenesten af at sælge i smaat.
Men alle disse indskrænkninger blev tvskerne fri for, lidt
efter hvert, med det onde eller gode. Norge var rigt paa
Krudtets opfindelse omkr. 1300’ gjorde efterhaanden ende paa
roverridderne; thi nu kunde deres borge bli skudt ned. De forlod dem for at
bo i dalene, og i vor tid staar slottene kun som minderige ruiner.
Ridderborg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
