Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Siden Norges ledingshær blev ubrugelig, havde de norske
adelsmænd med deres faa svende været landets eneste forsvar i
krig. Men de brød sig ikke stort om sit land, og omkring aar
1500 spotted danskerne over, at de kunde erobre hele Norge
med 4 500 mand. Men i 1628 og 1(541 opretted Kristian 4
atter en norsk national hær, og den forsvarte landet
med stor hæder i de følgende krige. — Kristian 4 grundla
Kristiania (1024) og Kristiansand samt Kongsberg
sølvverk og Horos kobberverk. — I Danmark bygde han mange
vakre slotte og mange krigsskibe.
Naar blev ledingsbæren oprettet] i Norge ? Naar blev den ubrugelig ? —
Hvorfor?
Kristian 4"s Krige. Kristian 4 førte 3 krige, mest
med leiesoldater. I den første vilde han tugte Sverige, som
nu begyndte at bli mægtigt (Kalmarkrigen 1011—1013):
men ved freden blev all som før.
Skottetoget. Den svenske konge havde leiet to flokker
hollandske og skotske soldater lii krigen mod Danmark. Men
de danske krigsskibe laa og slængte Kattegat, og derfor prøvde
de fremmede at komme til Sverige gjennem Norge. Den ene
flok kom ogsaa lykkelig ind Trondhjemsfjorden; men den
anden flok paa 3—400 skolter, som gik iland i Romsdalen.
blev dræbt ved Kringen af gudbrandsdølerne (1012).
Sagnet fortæller, at skotterne landed ved Skothammeren, hvor
de traf bonden Per Klo» g nes. De bandt en snor i hans lange
haar og tvang ham til at vise vei rundt Isfjorden, som de ikke
turde seile over, fordi en fisker havde bildt dem ind, at den var
fuld af skjær. Efter 3 dages marsj kom de til 1ianma-dalev.
Men da havde bønderne der gjemt sine kreaturer og kostbarheder i
fjeldene, og skotterne maatte nøie sig med at sætte ild paa
husene. — Et stykke nede i Gudbrandsdalen hæver den bratte li
Kringen sig steilt op fra Laagen-elvens østre bred. Der gik byg-
Nasjonal: bestaaende af landets egne folk, ikke en leiehær; officererne
s. 21 var dog for det meste udlændinger, især tyskere. — Oslo brændte, og da
befalte kongen folket at bygge sine huse paa den anden side af ßjørviken.
saa at de var beskyttet af Akershus s kanoner; slig blev Kristiania til.
Ingen i Norge forstod sig paa bergverksdrift. Derfor leied kongen arbeidere
fra Tyskland. Naar man skulde udvinde metallerne, brugte man dengang
meget vod, og bergverkerne odela derfor skogene rundt om. — I skogen"
fandtes den gang hjort og ehy i hundredevis, og paa fjeldene var
rensdyr-fokker paa tusendel-. Nu blev de dræbt ned i masser, ofte bare for
skindets skyld, - da skydevaabnene var blit saa forbedret. - \ 1044 Hk Norge
-it förste bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
