Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
sa, kunde binde djævelen. Prækenerne varte ofte 2—5 timer,
saa ærbødige var folk for Guds ord. Rigtignok sovnet! de;
men da ansatte Kristian 4 kirkevægtere, som gik rundt og
vækket! dem med lange staver. — Prækenerne maatte være nøiagtig
lutherske ; thi hvis folk kom til at tro noget urigtigt, da var der
fare for, at de ikke blev salige. Menigmand kunde jo ikke
bedømme sligt saa nøie: derfor satte kongerne dygtige teologer til
at se igjennem alt, som skulde trykkes, og fandt de noget galt, blev
manuskriptet brændt. Dette kaldtes bogcensuren. — Paven
havde sagt, at afholdenhed i mad og drik (faste) o. 1. var Gud
velbehageligt. Xu blev ogsaa dette anseet for djævelens listige
paafund. Fraadseri og drik derimod regnet! man næsten for luthersk
gudsfrygt, og slagsmaal, drab og utugt var dagens orden,
tildels endog blandt presterne. Og hvis man bare bekjendte den
rene lutherske tro i dødsstunden. o_ tik en bønnebog under
hodet og salmesang over kisten, saa kom sjælen til Gud ligevel.
De lærde folk mente, at de var ringere i evner end
oldtidens mænd. Særlig trodde de at finde de bedste svar paa alle
vanskelige spørsmaal i den gamle græske vismand Aristoteles’s
skrifter (fra omtr. 350 f. K. . De paastod ligesom han, at
jorden var verd,ens midtpunkt. Kundt jorden laa 9 gjennemsigtige
hvælvinger eller himle sfærer), den ene udenom den anden, og paa
dem var stjernerne fæstet. Yderst sad Gud selv i den 10de
himmel, og op til ham skulde de døde menneskers sjæle stige,
fra sfære til sfære. At alt dette var slig, beviste man med
bibelen: Der stod jo «himlene.-/ nævnt flere gange, og Paulus havde
været i den 3dje himmel. — - Man saa, hvordan stjernerne stadig
flytted sig. Det forstod man ikke grunden til, og saa spekulerte
man ud en forklaring. Stjernerne fremkaldte jo sommer og
vinter, dag og nat, Hod og fjære. En stjerne havde ogsaa bragt
bud om Jesu fødsel. Da var det ikke mer underligt, om stjer
nerne nu ogsaa skulde fortælle om, hvad som kom til at ske i
fremtiden ; det kunde man derfor faa greie paa, naar man studerte deres
gang nøie. Sligt holdt baade Luther og andre lærde for rimeligt 1
Omkring 1600 blev endelig mikroskop, kikkert og
termometer opdaget. Fra nu af nøied man sig ikke længer med
at læse, hvad grækerne havde sagt for snart 2000 aar siden:
men man setn begyndte at undersøge naturen og lærte den nu at
kjende, lidt efter lidt. Dermed tog ogsaa overtroen til at forsvinde.
Den tyske stjernekyndige Kopérnikus † 154:} opdaget!, at Solen
var planet-verdenens midtpunkt; men hans meninger trængte ind forst senere.
Italieneren Galilei † 1642), tyskeren Kepler † 16:50 og engelskmanden New
ton udt. Xjut’n, 1642 —1727) var ogsaa ndmerkede astronomer : stjernekyndige).
Teologi: egentl. Gud-lærdom (religion,; teolog: troes herd, prestlærd. —
Manuskript: liaandskrevet arbeide. Censur: prove, bedømmelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
