Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
Krigen brød dog ud ligevel (den skaanske krig, 1075—1679),
og kort efter faldt han i nnaade. — Griffenfeld havde nemlig
ikke taalt sin lykke, og han var blit stolt og pengebegjærlig.
Saaledes havde han git fede embeder til folk, som betalte ham
for det, og han havde ogsaa tat imod store gaver fra
udenlandske fyrster, skjønt kongen advarte ham flere gange. Saa
blev han anklaget og dømt "fra ære, liv og gods - . Mestermanden
havde allerede løftet sverdet, da én ropte: Naade, i kongens
navn!» Da udbrød Griffenfeld: «Den herre Jesus forlade eder det,
jeg var nu beredt til at dø; men jeg takker min Gud og min
konge!» Dødsdommen var dog bare blit ændret til livsvarigt
fængsel, og fire aar efter satte de ham paa Munkholmens
fæstning i Trondhjemsfjorden. Han var fange i 22 aar, lige til sin
død (1699). Det sidste halvaar flk han dog lov til at bo i
Trondhjem, da hans fugtige fangerum havde ødelagt hans helbred.
Den store nordiske krig (1700—1721).
•leg vil aldrig føre en uretfærdig krig. men heller aldrig ende en ret
færdig krig, fur mine fiender er straffet. (Karl Yl..
Sverige havde fra Gustav Adolfs tid vundet saa meget
land, at det var Nordeuropas stormagt, og Østersjøen var et
svensk hav, at regne for. Men saa blev den 15 aarige Kurl
12 konge, og nn trodde Fred ri/,’ -I i Danmark og Norge (1699
1730), Peter den store i Rusland, samt J;otHjen i Polen ^ ni
1 den skaanske krig seired danskerne. Niels Juel vandt berømmelse v ed
sin seier over svenskerne i Kjogebugt. 1 Norge; kaldtes krigen Gyldenløee
feiden» efter landets dygtige statholder dengang. Da der blev fred, maatte
Danmark gi tilbage sine seiervindinger. Det kunde kun én ha forhindret,
han. som da sad i fængsel. -— At bli fradømt sin ære»: sin adelige stand,
(iriffenfelds hoie lykke og dybe fald har frembragt mange sagn om ham.
Saaledes fortælles følgende om grunden til, at han blev ansat som bibliotekar
hos Fredrk 3: Han var blit skriver hos en af kongens fornemste mænd,
Holger Vind. En dag sendte denne ham til kongen med en vigtig skrivelse.
Kongen læste den og blev gaaende frem og ti 11 »age i værelset. Da var det,
Schumacher havde dristighed til atsige: Deres Majestæt synesikke at like
indholdet? Nei, var svaret.— Ikke jeg heller!- - Du, sa kongen og
stansed. — Xei, ikke jeg heller; men hvis Deres Majestæt vil gi mig en
halv time, saa kanske jeg kan være saa heldig at finde ud min konges
tanker. Brug en hel, om 1 vil, sa kongen og lod ham gaa ind i et andet
værelse. Da S. kom tilbage efter et kvarters forløb, og kongen tik læse,
hvad han havde skrevet, sa han: Rigtig, min søn, slig var det, vi vilde
ha det!’ Historien er dog usandsynlig; Holger Vind var neppe i kongens
tjeneste dengang. — Videre fortælles, at S’s bedste skolekamerat bedte Drejer.
Ueggé læste Hittig og loved hinanden, at den, som kom høiest paa lykkens
stige, skulde drage den anden efter sig. Saa gik nogle aar. S. blev adels
mand og Danmarks styrer. Da banked det en dag paa døren, og ind traadte
en vngre mand. Griffenfeld saa paa ham og sa: Drejer, min ven, du kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
