- Project Runeberg -  Det norske folks historie fortalt for folke- og ungdomsskolen / [Første oplage] /
57

[MARC] Author: Ole Iver Knudsen Lødøen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

o /

Omtrent hele Europa var dengang med i de franske
reuolu-sjonskruje; men Danmark og Norge havde længe fred, og deres
skibe fragted varer mellem de krigførende lande og tjente penger
i massevis. — Paa de engelske skibsverfter arheided man
ustanselig krigsskibe til kampen mod Frankrige. Men tømmer
hertil maatte de faa fra Norge, og vore trælasthandlere tog ind
svære summer. Overdaadige selskaber og fester hørte til
dagens orden, især paa Østlandet, og skjønt skatterne var
store, gik folket fort frem i velstand.

Det er en gammel regel, at naar to lande er i krig, saa skal
de andre lande ikke ha lov til at fragte til dem slige varer, som
de bruger til krigen (krigskontrabande: vaaben o. 1. . Andre varer
derimod kan de frit føre ind, og derfor var det, at Norge og
Danmark tjente saa uhyre under revolusjonskrigene. Men saa blev
engelskmændene misundelige over det og tog til at regne ogsaa korn,
kjød o. 1. til forbudne varer og stansed slige transporter. Norge
og Danmark samt Sverige og Rusland blev da enige om at la
krigsskibe følge med sine handelskibe (den væbnede nøitralitét);
men saa sendte England en krigsflaade til Kjøbenhavn. Paa
Kjøbenhavns red, blev der nu et stort sjøslag 1801. De norske og
danske kjæmped tappert mod den dobbelte engelske overmagt,
og den engelske admiral Nelson sa, at han havde været med i
107 sjøslag; men intet af dem havde været saa varmt. Men
Danmark og Norge maatte ligevel slutte med at la krigsskibe
følge handelsskibene. Saa blev der fred igjen i 7 aar.

Bernt Anker var dengang Norges største forretningsmand i
trælasthandel o<r fabrikdrift. I 1804 havde han 150 ejendomme, saaledes flere
sagbrug, Hakedalens jernverk, Moss jernverk med rigernes bedste kanonstøberi,
Frogner hovedgaard ved Kristiania o. 11. Hans formue var da omtrent l1 2
mill. rigsdaler, og han havde 30 tjenestefolk i sit hus. — Norges
haandværkere var ikke flinke paa den tid. Sko, støvler, møbler osv. blev indført
fra udlandet, ja, Anker lod endog familiens linned vaske i England.

Hvori bestod stavnsbaandet? Hvorfor maatte de danske bunder vedbli at
være fattige, saa længe det blev opretholdt?

Skotten Adam Smith (1723 — 1790 lærte, at et land ikke bør fabrikere
andre varer end de, som det kan levere ligesaa billig som andre lande. Naar
et land faar kjøbe o^ sælge sine varer frit, hvor det vil, uden at maatte
betale stor told, da blir velstanden størst. Disse meninger begyndte nu at
vinde indpas. Saaledes blev handelen paa Finmarken <>’it fri 1 787. .Men
først efter 1850 flk fri handelssystemet rigtig magt i Europa.

I denne gyldne tid skrev J. N. Bruun sin sang om Norges herlighed Bor
jeg paa det høie fjeld ), og den blev meget yndet. — Det var den store
danske statsmand Bernstorff den ældre, som (i 1756) flk istand den regel i
Europa, at de ikke krigførende ( noitrale) lande l’rit kan føre varer, som
ikke er krigskontrabande, til de krigførende fs. III, s. 50). — 1 1801 rensked
kronprinsen ud saa mange som muligt af de hvervede tyskere i den danske
hær, o,sr han tojj op danske mænd istedet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:49:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nofolkhi/1905/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free