Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
sig endog ned selv som korn- og fiskehandler i Bergen. Dog
blev han aldrig rig; dertil hjalp han for mange.
Presterne dengang var for det meste rasjonalister. De var
ivrige for at skaffe almuen verdslig lærdom; men om Hauge
mente de, at han bare gjorde folk tullet. Han paa sin side
klaged bittert over deres daarlige prækener; dog formante han
folket til at høre dem flittig ligevel, «fordi de var indsat af Gud».
Det var i de dage ulovligt for lægmænd at holde prækenmøder.
Hauge og hans venner, haugianerne, turde dog i dette stykke ikke
lystre øvrigheden; thi man bør lyde Gud mere end menneskene».
Hauge blev derfor arresteret ialt 10 gange. I Aal i Hallingdal
kom ungdommen en søndag eftermiddag ind i arresten for at
holde moro med ham. En spillemand strøg op, og
lensmands-madamen selv bød ham op til dans. Han svarte: «Ja, hvis jeg
faar den slaat jeg vil!» Det skulde han da. Men saa sang han:
Nu bor ei synden mere med magt og herredom
udi mit kjød regjere, men daglig kastes om.
Og han præked derefter slig, at mange græd og ønsked sig som
han, og de andre blev harme over, at folk var saa raa mod ham.
— Men i 1804 blev han lagt i lænker og sendt til Akershus
fæstning. 10 aar efter dømte de ham til at betale en pengebod, som
gjorde ham til en fattig mand. Fængselslivet havde imidlertid
ødelagt hans helbred, og han leved derfor nu stille paa en gaard, som
hans venner havde kjøbt til ham, tæt ved Kristiania. Dog
ret-leded og hjalp han sine venner fremdeles — ved breve om baade
verdslige og religiøse ting. Nu blev han høit æret af alle, og i
1815 i stortingstiden havde han engang ikke mindre end 2 bisper,
2 universitetslærere i teologi og 15 prester -som gjester paa én
gang. Han døde 1824.
Hauge havde vist de norske bønder, at det gik an at arbeide
med boglige fag uden at ha gjennemgaaet høiere skoler, og hans
stadige feider mod prester og fogder styrked bøndernes
opposisjons-lyst mod embedsmændene. Saaledes kan han regnes som en af
forberederne af det folkelige selvstyre i Norge.
Hvoraf kom det, at de prester, som var de ivrigste for folkeoplysningen, ogsaa
ofte var de ivrigste til at forfølge Hauge?
Hvorledes Norge og Danmark kom med i
Xapoleons-krigene.
Napoleon var fra øen Korsika og søn af en fattig sagfører. Han var
umaadelig ærgjerrig og havde en aldrig svigtende trang til at arbeide,
ligesom alle store mænd. ofte 10 timer i døgnet, uden at bli træt. Under
revolusjonskrigene blev han først general og saa fransk keiser. Tilslut lystred
Ltegtnænd: mænd uden høiere skoledannelse. — Opposisjon: motstrid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
