Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
var saa flinke, og han førte dem saa godt, at de snart drev
tienderne ud af landet igjen. — Fredrik (3 befalte nu
Kristian August at marsjere ind i Sverige med
nordmændene. Samtidig skulde russerne komme østenfra, og saa
skulde Sverige deles. Men endda vilde ikke Sveriges konge
gi sig! Da var det, at en af de svenske anførere ved Norges
grænse, Adlet-sparre, bestemte sig paa at gaa til Stokholm
med en hærafdeling og sætte ind en konge, som var villig
til at slutte fred, før hele Sverige var tabt. Grev Wedel
og Kristian August forstod, at hvis Sverige blev ødelagt, saa
vilde Norge og Danmark snart ogsaa bli tat af russerne, og
Kristian August loved derfor Adlersparre, at han ikke skulde
marsjere ind i Sverige for det første. Saaledes fik svenskerne
tid til at sætte ind Karl 13 til konge, og nu endelig fik
Sverige fred. Straks efter valgte de Kristian August til svensk
kronprins. De haabed nemlig, at nordmændene da skulde
forene sig med dem, af kjærlighed til ham, og bli en
erstatning for Finland. — De gav sig ogsaa en fri grundlov, som
tildels gjælder endnu.
Hungersnøden i 1812 og 1SI .’i. Vaaren 1812 var
der saa meget sne i Norge, at bønderne først lik pløie én maaned
senere end almindelig, og midt i August kom først regnveir og
derefter sprængkulde og sne, saa omtrent alle akre frøs. Folk
vidste da ikke anden raad end at ta fure- og rognebark og
tørke og male den og blande i maden; men hundredevis
døde af sult. — Flere rige mænd, især i østlandsbygderne,
t. eks. grev M edel og jernverkseier Jakob Aall i Nes fik
smuglet tusender af korntønder fra Danmark, hvor der
forresten ogsaa var kornmangel, forbi de engelske krigsskibe.
Kornet delte de ud til fattige, og slig frelste de tusender af
O " o o
landsmænd. Men mange kornladninger blev ogsaa tat af
engelskmændene.
«Terje Viken (læses). Hvorfor har her ikke været hungersnød i Xorge el’ter
1814"? - Om Napoleons ulykke 1X12, se nedenfor.
Om penge og banker. StatsfaUiten 1813.
I de ældste tider var alt kjøb og salg en byttehandel. I vikingetiden
brugte de skind, kvæg, vadmel o. 1. samt guld- og sølvstykker efter vegt —
som penger. Omtr. paa den tid, da kristendommen blev indført, begyndte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
