- Project Runeberg -  Det norske folks historie fortalt for folke- og ungdomsskolen / [Første oplage] /
2

[MARC] Author: Ole Iver Knudsen Lødøen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og forsvare det mod overmagten. De haabed ogsaa, at England
kanske vilde hjælpe dem.

Prins Kristian Fredrik gjorde straks midt paa vinteren en
reise nordover Dovre til Trondhjem for at høre folks mening.
Gudbrandsdølerne havde samlet sig ved Sinklar-støtten, og prinsen
holdt en tale for dem og spurgte, om de vilde vaage liv og blod
for fædrelandet ligesom fædrene. Da ropte de dundrende hurraer
og bad bare om krudt og bly. Ligedan var stemningen alle
steder. I Trondhjem sa prinsen til folkemasserne: «Med
henrykkelse har jeg gjennemreist eders fagre land, og dette skulde
svensken faa! — det skal aldrig ske!» —

Hvorfor havde embedsmændene dengang saa stor tro paa folket:’ Hvorfor
haabed de saa sikkert, at England vilde hjælpe?

Raadslaçilillgeil paa Eidsvold. Den 16de febr. holdt prinsen
et møde paa Eidsvold med flere af Østlandets gjæveste mænd. —
Professor Georg Sverdrup fra Kristiania maatte kjøre hele
natten for at komme frem tidsnok. Det sidste skifte havde han til
skydsgut en gammel bonde. Da denne hørte, at han skulde til
Eidsvold, sa han: Du maa for Guds skyld ikke være med paa,
at Norge blir git til Sverige. Før vil vi la bare kvindfolk og
unger bli hjemme, og alle mand dra til grænsen. Men hvad
du end siger eller gjør, saa husk paa, at Gud er «att-aat
Saa snart Sverdrup kom til Eidsvold, kaldte prinsen ham ind til
sig paa tomandshaand og sa til ham, at Fredrik li’s bortgivelse
af Norge var ulovlig, samt at han selv var kongens
nærmeste arving og derfor nu havde ret til at bli konge, med
fuld enevoldsmagt.1 Da randt bondens sidste ord Sverdrup
levende i minde. Han retted sine mørke alvorlige øine fast paa
prinsen og svarte med dyb malmrøst omtrent saa: «Dertil har
Deres kongelige Høihed ikke mere ret end jeg. Kong Fredrik t>
har git fra sig Norge, for sig og hele sin slegt; det havde han
ret til; men han havde ikke ret til at gi landet bort til et andet
rige; derfor kan vi nu ta til konge, hvem vi vil, og nu vælger
vi ogsaa den, som vi holder for at være landets bedste mand!»
Hans ord var saa klare, at prinsen maatte gi ham ret. Hele
forsamlingen blev derefter enig om, at prinsen skulde styre
landet, indtil videre, og siden skulde hele folket vælge repræsentanter
til at møde paa Eidsvold for at gi Norge en grundlov og vælge
konge.

Hvorfor valgte de Eidsvold til mødested for rigstinget?

1 Hvis Kristian Fredrik nu tog enevoldsmagt, saa lik folket ikke
gi sig grundlov selv, og de vilde kanske vedbli at være lige ufri som for.
Fredrik (i’s bortgivelse af Norge var ulovlig; thi kongeloven II s. 33 sa,
at ingen del af riget kunde bortgives. — Repræsentant: tillidsmand,
stedfortræder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:49:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nofolkhi/1905/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free