Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
paa hans faderomhu; naar norske og svenske aldrig taber af syne, at det,
som er til hæder for det ene rige, ogsaa er til hæder for det andet, ja.
da vil foreningen staa til de sildigste slegter. Dette venter, dette naaber
det norske folk af sin valgte konges og hans efterkommeres visdom og
af det svenske folks bror-sind. Selv vil det redelig yde sit. Gud bevare
kongen og hans riger!«
Derpaa satte Karl Johan ind en svensk greve til
statholder og formand for det norske statsraad, og saa lod han
sin svenske hær fare hjem igjen.
Det væsentligste af vor grundlov.
(Under gjennemgaaelsen maa læreren ved hver regel vise eleverne, hvorfor den
er der. oij hvor farligt det vilde være for folket, om loven var anderledes !j
Kongeriget Norge er et frit, selvstændigt, udeleligt og
nafhæn-deligt rige, som er forenet med Sverige under én konge.1
Iiegjerings-formen er indskrænket monarkisk.’2 (§ 1). Kronen gaar i arv
paa mandssiden i Karl Johans æt. — Enhver har ret til at tro,
tale og skrive, som han vil, indenfor ærbarhedens grænser.3 Ingen
kan dommes uden efter lov og straffes uden efter dom. Alle er lige
for loven. Statsreligionen er den evangelisk-lutherske; ellers er der
religionsfrihed. Hver vaabenfør mand er pligtig til at forsvare
fædrelandet.4
Folket« magtomraade. Folket udøver sin magt gjennem
sine stortingsrepræsentanter. Hver 3dje sommer holdes valgting i
hvert prestegjeld, og alle selvhjulpne mænd liar da stemmeret naar de
er over 25 aar og ikke som tjenere hører til en andens husstand (s. fl)).
— Valgtingene i byerne vælger én valgmand for hver 50
stemmeberettigede, og valgmændene samles inden en maaned l’or at vælge
stortingsmænd, 31) ialt. Paa landet vælger indtil 100 stemmeberettigede
én valgmand, indtil 200 to, osv. Valgmændene samles der inden en
maaned og vælger tingmænd, 78 ialt;5 — for land og by er der
tilsammen 117.
Naar stortinget træder sammen," vælger det 7-4 til at danne lag-
il vis Xorge kom i strid med udenlandske magter om et eller andet
(diplomatiske sager), skulde kongen selv ordne det — gjennem en af sine
hoffunksjonærer («hofkansleren», en svensk mand), s. 51. — 1 Rigerne har
fred og ufred sammen, men hver sit statsraad og storting, hver sine love
og domstole. — 2 Den udøvende magt indehaves af en konge monark,
med indskrænket magt . — :i At vise ringeagt for guddommen, at
fan-med usedelig tale samt at skjæmme næstens gode navn og rygte eller
hidse nogen til lovbrud, er forbudt. — 4 Hver voksen mand gjør i
regelen krigstjeneste i lf> aar, fra han er 22 aar gl. i linjen 6, i lande
vernet 6 og i landstormen 4 aar). — Eidsvold« grl. bestemte, at tallet paa
byernes og landets repr. skulde forholde sig som 1 til 2. Tingmændene
maa være bosat inden sit valgdistrikt (amtet eller byen . Senere grl.best.
gjør forhenværende statsraader valgbare over hele landet, dog kun én for
hvert distrikt. — 6 Fra forst af sad tinget sammen bare hvert 3dje aar
(fra Iste yrkedag i febr. og udover, 1814—71 . Derefter lik vi aarlige
storting (1872 — 98 . Fra 1899 af er tinget samlet fra 10de okt., til de er
færdige ud paa vaaren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
