Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 (S
som efterhaanden blev de egentlige dommere. Kristian 4 ansatte
sorenskrivere til at dømme istedenfor lagmændene Kort før 1800
blev der oprettet forligelseskommissjoner, som prøver at forlige folk,
saa kostbare retstrætter kan undgaaes. Omtrent samtidig flk vi
stifts-overretterne som 2den og i 1815 høiesteret som 3dje og sidste instans.
Nu afgjøres dog bare almindelige retstrætter ved
forligelseskom-missjon, underret, overret eller høiesteret. Johan Sverdrup m. fl.
mente nemlig, at naar én blev klaget for lovbrud, da var det
tryggere for ham at bli dømt af en jur// fra hans egen landsdel,
slig som i gamle dage. En lov derom blev vedtat 1887.
Jnryloveii bestemmer, at mindre lovbrud skal paadømmes af
meddomsretten; den bestaar af en underdommer og- to domsmænd. Større
forbrydelser skal dømmes af lagmandsretten; den bestaar for det første
af 10 lagrette mænd, som af gjør, om anklagede er skyldig eller ei,
dernæst af en lagmand og to andre dommere. Domsmænd og lagrette
vælges af kommunestyret for to aar om gangen. — Kongen kan i
statsraad l>enaade forbrydere, efterat dom er falden.
Hvor mange underrettor er her i landet .’ Hvor mange stiftsretter?
Hvilken vei tilbagelægger en retstrætte lor at naa frem til høiesteret".’ Hvorfor skulde
en jurydom være saa betryggende for den anklagede?
Vort skolevæsens historie (efter 1814). I 1814 var der
endnu mange folk i landet, som ikke kunde læse og skrive. I
1827 blev derfor skoletiden for hvert barn sat til mindst 8
agn-og i 1860 til mindst 9 uger om aaret. Men folkeoplysningen vedblev
endnu at være mangelfuld, og Sverdrup o. fl. arbeided derfor
ivrig for en ny skolelov, som blev vedtat 1889.
Skoleloven sætter skoletiden paa landet til mindst 12 uger a (»
timer om dag pr. barn i 7 aar, og i byerne til 40 ager å 3—4 timer
pr. dag. Kommunestyret vælger et skolestyre, som ansætter lærere,
bestemmer undervisningsfagene osv. For konfirmerte børn er der
fortsættelses-, amts- og folkehøiskoler. — Fra folkeskolens 5te kl.
kan børnene bli opfat i 4-aarige almenskoler. Derefter kommer 3-aarige
gymnasier, som afsluttes med studentereksamen (eller artium,
hvorefter vedkommende blir student, akademisk borger. Saa følger
andeneksamen og embedseksamen ved universitetet.
Fortæl, li vad du ved om gutternes og pigernes opdragelse i sagatiden! Ligesaa
om skolerne i dansketiden! Hvorfor har stortingel fra tat stiftsdireksjonen bisp.
skoledirektor o<> stiftamtmand) magten over folkeskolerne og git den til
kommunerne? - Hvilket udbytte gir livert fag i skolen? og hvorfor har man tat netop
disse fag med?
Sorenskrivere: edsvorne skrivere. — 2den instans: 2den gangs dom,
— naar man er utilfreds med sorenskriverens underettens) dom 1ste instans .
Jury: dommere, som er valgt af folket for en kortere tid om gangen.
Juryloven er nærmest efter engelsk mønster. Forslag om juryloven var
fremkommet, allerede for J. .Sverdrup blev tingmand. Vore dygtigste jurister
siden 1814 er Schweigaard, Aschehoug (f. 1822) og Getz (1850-^-1901).
— Folkeskolerne og fortsættelsesskolerne er fri. Alle andre er
betalingsskoler med statsbidrag. Folkeskolelovene af 1889 blev vedtat særskilt for land
og by. Gymnasierne har en real linje (enten med sprog og historie — eller
med naturkundskab som hovedfag og en latin linje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
