Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
af — del i lovenes vern; dog havcle krigsskibe lov til at ta
deres varer, hvis de agted sig til fiendeland med dem. Saa
endelig i 1756) fik den store danske statsmand Bernstorff den ældre
udvirket, at man skulde ha lov til at bringe de krigførende lande
alle slige varer, som ikke var nødvendige til krigen, og stort længer
er vi ikke kommet endda. - Nu arbeider dog menneskekjærlige
mænd og kvinder paa, at der skal bli oprettet voldgiftsdomstoler
til at dømme i trætter mellem folkene, saa at al krig med tiden kan
bli afskaffet. Flere og flere slige trætter er afgjort ved voldgift i
de senere aar; men endnu fortærer krigen og krigsøvelserne over
\/3 af alle vore skatter, og for hvert aar blir der brugt ßere
penger til krigsøvelser og krigsredskaber, saa man skal kunne
forsvare sit land mod naboerne. Brugte vi isteden pengene til
pensjon for alle mænd og kvinder over 60 aar, vilde det bli mere
end 5000 kr. om aaret pr. hode.
Norges storting var den første nasjonalforsamling, som
gav fredssagen sin støtte. Derfor modtog den af den svenske
menneskeven Xobel det hverv at opnævne 5 mænd til hvert aar
at dele ud den XobeVske fredspris.
Fortæl om all f Norges overenskomster med fremmede riger, helt fra Harald
Haarfugre af!
Om (le diplomatiske sager. Vi hører i historien ofte om, at
Kongerne sender mænd til andre stater for at aftale krigsforbund,
giftermaal osv. Slige udsendinger kaldes gesandter. — I vor tid
har staterne ogsaa udsendinger, som bor stadig hos de fremmede
statsøverster. De kaldes diplomater og har til arbeide at bringe
istand forlig, naar der opstaar tvistigheder mellem deres eget land og
det land, hvor de bor. — Norge og Sverige har diplomater i de
vigtigste udenlandske hovedstæder. Deres øverste er den
svenske-udenrigsminister, som bor i Stockholm.
Før 1885 var Norges og Sveriges udenrigsminister (s. 8)
nærmest at regne for kongens private tjenestemand, og da kongen
var fælles, maatte ogsaa udenrigsstyret være det. Men i 188o
fik svenskerne kongen til at gaa ind paa, at udenrigsministeren
ikke længer skulde være ansvarlig bare for kongen, men først og
fremst for Sveriges rigsdag. Derfor er Sverige nu blit vor over-
Den svenske ingeniør Nobel fandt op dynamiten, og derved tjente han
sig en formue paa mange millioner kr. Da han døde, gav han 30 mill. kr.
til et fond, hvis renter hvert aar skulde deles i 5 lige store deler og foræres
til de 5, som i den senest forløbne tid havde gjort menneskeheden den
største nytte, enten ved arbeider paa 1) fysikens, 2) kemiens eller 3)
lægevidenskabens omraade eller 4) ved at skrive bøger i ideal retning) eller 5)
ved at arbeide paa at afskaffe krigen. 1 — 4 pris uddeles af forskjellige
svenske videnskabelige anstalter, og 5te pris uddeles af 5 personer, valgt af
Norges storting. Hver pris udgjør omkr. 140 000 kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
