Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nogle Tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
Tilfælde, maa for en Del siges at være indtraadt med Hensyn
til Theologernes Tilslutning til Selskabet*).
Selskabets Tilblivelses– og første Udviklingshistorie har
vel utvivlsomt ogsaa her øvet sin Indflydelse. Som bekjendt
toges Initiativet til Missionsselskabets Dannelse ikke af nogen
Geistlig, men Bevægelsen udgik fra Folkets Midte. Ved den
constituerende Forsamling i Stavanger i 1842 var kun faa
Præster tilstede, og heller ikke ved Generalforsamlingen i
Christiania i 1846 var Præstestanden meget talrigt repræsenteret.
Desto mere mærkeligt ex det, at det norske Missionsselskab har
kunnet vinde saa megen Tilslutning blandt vort Lands
Geistlige, som det, trods alt, man endnu kunde have at ønske i denne
Retning, dog virkelig maa siges at have. Det har ogsaa i saa
Henseende havt en undtagelsesvis lykkelig Bane. Saa mangt
et privat Selskab har, fordi det af en eller anden Grund ei har
vundet Sympathi hos Landets Geistlige, kommet til at arbeide
i mere eller mindre spændt Forhold til disse, noget, som i alle
Henseender er beklageligt, og i sine Consequentser
skjæbnesvangert. Hos os have vi ved en Samvirken af den kirkelige Aand
og Retning, som altid har characteriseret Missionsselskabet og
Geistlighedens derved muliggjorte Imødekommenhed været
skaanet for saadanne Foreteelser. Ogsaa paa dette Punct vilde det
være let at paavise en hel Række Facta som Bevis, men det
er overflodigt. Eftersom Gjerningen har skredet fremad, saa
har den ogsaa mere og mere vidst at vinde Præsterne for sig,
og et flygtigt Blik paa vort Selskabs indre Historie vil vise, i
hvilken Taknemmeligheds Gjæld det i Sandhed her staar —
forsaavidt der her forresten kan blive Tale om Taknemmelighed.
Det har, saavidt mig bekjendt, aldrig været vanskeligt at
faa Talere til de mange større og mindre Missionsmøder, der,
forsaavidt de jo som Regel har været holdt i Kirkerne, altid
har gjort Krav paa Theologer, og hvem vil ikke paa Selskabets
2/ Jeg taler forresten her kun om den løsere Tilslutning, ikke om nogen
Gaaen ind i Selskabet som dets Arbeider; derom senere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
