Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nogle Tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
til at bringe igang den Missionsvirksomhed, som den erkjender
for at være sin hellige Pligt, tror at burde bemærke, at man
med denne Sag maa gaa frem med Varsomhed, for muligens
ikke at modvirke det Maal, man søger. Missionsvirksomheden
har hidtil i vort Land været besørget af Selskaber uden
offentlig Tilsyn eller Ledelse fra Kirkens Side. Hvis nu Kirken
skulde oprette sin offentlige Missionsvirksomhed uden det Hensyn
til disse Selskaber eller uden at have søgt Forening med
dem, saa kan der være Fare for, at vort Samfunds ingenlunde
overflødige Kræfter skal komme til at splittes paa en Maade,
som i betænkelig Grad kunde komme til at svække hverandres
Virksomhed. Fra Kirkens Side bør der gjøres Forsøg paa om
muligt at bringe til Forening med hverandre og med Kirken
selv de Missionsselskaber, som nu aldeles adskilte hver for sig
arbeide paa det vigtige Værk.“
Den ledende Grundtanke i disse Ord er den at samle
Kræfterne til forenet Arbeide, og for at opnaa dette, for ikke at støde
bort fra sig de existerende Selskaber, og saaledes foraarsage
Splittelse af Kræfterne og modvirke det Maal, der søges
opnaaet, maa man gaa frem med stor Varsomhed ligeoverfor disse
Selskaber. Mon vor Kirkestyrelse vilde handle paa samme
Maade, om den nu, efter hvad der er passeret, vilde
indorganisere den Schreuderske Mission i vor Statskirke og saaledes
legalisere en Statskirkemission, som kom til at staa ligeoverfor det
norske Missionsselskabs? Man kunde sige: intet til Hinder for
det. Thi som bekjendt er det kun det svenske Missionsselskab,
som er gaaet ind i Statskirkens Mission, ikke derimod
Fosterlandsstiftelsens, og trods dette har dog den svenske Kirke taget
Missionsgjerningen i sin Haand, og Fosterlandsstiftelsens drives
fremdeles som en privat Sag. Uden nu i mindste Maade at
ville indlade mig paa nogen Drøftelse af Uligheden mellem
Fosterlandsstiftelsens Forhold til den svenske og vort
Missionsselskabs til den norske Statskirke — den jeg udenvidere
forudsætter at være en temmelig betydelig — saa skal jeg minde om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
