Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nogle Tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Hvad jeg udtaler maa meget mere ansees som Bemærkninger
om, hvordan dette Spøorgsmaal umiddelbart præsenterer sig
for mig.
Det er meget muligt, at der er skrevet en hel Del om denne
Gjenstand hjemme. Jeg husker ikke at have seet mere end et
Par Articler om Sagen, en liden Articel i Committeens Blad
betitlet: Lidt om Kirkelighed i Missionen, og en i Luth.
Ugeskrift 3. Halvaar S. 377. Om den første af disse Articler
skal jeg slet ikke sige meget. Naar man ved, at Articelen findes
i Novembernummeret for 1877 og saa ogsaa ved, at det Møde,
hvorved Committeen udtalte, „at den afslutter sin Virksomhed,
naar den norske Kirke som saadan har optaget Hedningemissionen
blandt sine kirkelige Virksomhedsgrene ved at overgive den
Formue, den har havt at forvalte, til Kirkens
almindelige Missionsstyrelse“ havde fundet Sted i Juni s. A.
saa har man ikke saa vanskeligt for at udfinde, hvorfra den
„skriftmæssige“ Lære stammer, der doceres, naar det hedder,
„at de private Selskaber selvfølgelig, naar Menigheden som
saadan lægger Haand paa Værket, ufortøvet lægger Tømmerne
over i dens Hænder, overlader den Benyttelsen af de i
Metllemtiden vundne Midler, de brudte Baner, de
oparbeidede Feldter.“ Og naar saa Forfatteren fra den
mere theoretiske Del gaar over til at behandle det praktiske ved
en kirkelig Mission og finder, at „Missionæren maa have frie
Hænder til at afgjøre, hvor han bør begynde
Missionsgjerningenc/), hvorlænge han bør dvæle paa ethvert Sted, hvilke
der ved Daaben bør optages i Menigheden, hvor megen
Kundskab der maa kræves hos Baptizanderne, hvilke Krav der
forøvrigt bør stilles til disse, hvilken Forfatningsform for den nye
Menighed er den ønskelige“, og at „han ikke maa stemples for
Ukirkelighed, selv om Afgjørelsen heraf maatte blive i ikke ringe
Grad forskjellig fra den, Hjemmets Kirke træffer,” saa vil
unægtelig Committeens Forhold til dens autonome Biskop paa en
noget forstyrrende Maade trænge sig frem for dens Blik, som
en Smule kjender til de factiske Forhold. Vi nære nu ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
