Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nogle Tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
fremgaaede „Miskjendelse af Samfundets Væsen og Betydning
samt af de kirkelige Institutioner, hvorigjennem Samfundsideen
aabenbarer sig“, saaledes som Hr. G. K. fremsætter den, saa vil
vi unægtelig komme til et mærkeligt Resultat, naar vi tager
vort Udgangspunct i, hvad der virkelig er historisk givet. Vi
maatte da sige, at da der inden den reformerte Verden har
været drevet en Statskirkemission i stor Skala og i en lang
Række af Aar (den skotske Kirkes), medens noget saadant aldrig
har existeret inden den lutherske Kirke før den svenske Kirkes
Forsøg i den Retning (Beviset skal leveres nedenfor), og da
endvidere flere af de største Missionsselskaber inden den
reformerte Kirke har virket i større Tilslutning til vedkommende
Landskirke, end Tilfældet har været med de lutherske
Missionsselskaber (at levere Bevis herfor ligger udenfor min Plan; jeg
henviser kun til det Forhold, hvori C. M. S. og S. P. G.
staar til Kirken i England) saa springer her i Øinene den
lutherske Kirkes individualisstiske og spiritualitistiske Character
med dens Overseen af Samfundets Betydning i Modsætning
til den reformerte Kirke. Saaledes kan naturligvis ingen ville
argumentere. Det tør dog nok hænde, at vi ud fra det
ovenfor givne historiske Udgangspunct kan drage nogen Slutning
angaaende de to Kirkers Væsen. Hvad der her vistnok vilde
ligge nærmest at sige, vilde være, at vi i det Factum, at der
inden den lutherske Kirke har vist sig end mindre Tendents mod
en Statskommission end inden den reformerte, have et nyt
Bevis paa den større Dygtighed og Evne i Retning af
Forfatningsspørgsmaal og Organisation, og Indordnen i sig af nye
Virksomhedsgrene, som den mere paa det practiske rettede
reformerte Kirke viser, end den mere indadvendte, mere af
Marianaturen prægede lutherske Kirke, for hvem Forfatnings- og
Organisationsspørgsmaal altid træder mere tilbage. Dog tror
jeg, at man her let kan være for rask med at drage Slutninger
stilende lige paa vedkommende Kirkers Væsen; mange
temporære og locale Factorer kan her have været virksomme. Jeg
skal forresten forlade Sammenstillingen af de to Kirker og kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
