Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nogle Tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
have gaaet ud blandt Hedniugerne. Saamegen kirkelig
Bevidsthed levede hos dem selv, at de ikte havde gjort det. Dette
ordentlige kirkelige Kald kunde kun erholdes, idet de indtraadte
i en af de bestaaende Landskirkers Tjeneste. Deres Arbeider
vilde ogsaa være faldt sammen uden den vedvarende
Understøttelse fra den bag dem staaende Menighed. Dette kunde dog,
og kan ikke være den landskirkelige i sin Helhed, som
retslig etableret. Thi Missionen er den levende Troes og
den frie Kjærligheds Sag; men Tro og Kjærlighed er ikke en
Landskirkes Totalitets Sag, men de enkeltes inden den, snart
fleres, snart færres. Disse enkelte træde sammen, forenede ved
en Aand, for at drive Arbeidet, til hvilket denne Aand
tilskynder dem, og forene sig ogsaa med dem i andre Landskirker,
med hvem de føle sig enige i Troens Sandhed og Liv. Have
de da fundet passende Redskaber, saa bliver det deres Sag at
henvende sig til en Kirkestyrelse for at de af denne kunne kaldes
til det kirkelige Læreembede. Men aldrig bør man gjøre
Missionen til Pligt for en landskirkelig Øvrighed
og en landskirkelig Organisme som saadan; det vilde
skade og vanzire den, idet det vilde gjøre den til Lovens og
Tvangens istedetfor et Frihedens og Kjærlighedens
Arbeide.“ (S. 102—109).
Saa taler den Mand, der har strevet die Einleitung in
die Augustava. At et forresten frit Selskab andrager en
Kirkestyrelse om Kaldelse til Læreembedet for Missionærerne, og at
disse da ogsaa betragter sig som denne Kirkes Tjenere, det
fordrer Forfatteren, men nogen Missionens Gaaen ind i en
landskirkelig Organisme som saadan, det ikke alene fordrer han, men
anser han for Missionens Skade. Man mærke sig specielt
ogsaa Indentificationen af dette og det at gjøre Missionen til
en Lovens og Tvangens Gjerning; disse to Ting staa for
Forfatteren som uadskillelige. Naar vi nu ved, at vort
Missionsselskab gjennem den norske Kirkestyrelse har udvirket Adgang til
Ordination for dets Missionær og om disse siger, „at de have
stedse at betragte sig som den norsk-vangeliskdAutherske Kirkes
Sendebud (cfr. Inst. 8 I) noget, hvorimod den norske Kirke iktke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
