Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
n
værk (1514); han forfattede tillige meget vidtløftige »Tillæg til
Saxo« (i 20 boger); disse vidner om et betydeligt kendskab til
islandske kongesagaer, men det er blevet pavist,
at der her er tale om andenhåndskundskaber (G. Storm, »Biskop
Isleifs krånike«), Arkiv II); det er ikke usandsynligt, at det
erkærkebiskop Erik Valkendorf (d. F5322), der har ladet
foretage disse uddrag, vedrørende dansk historie, af de pågæl-
dende gamle håndskrifter, der nærmere kan påvises. Disse
uddrag vilde da være den første kendte benyttelse at isl.
håndskritter til videnskabelig brug.
Næst efter Chr. Pedersen træffer vi i denne forbindelse på
navnet Årild Huitfeldt, rigskansleren og den store
historiske forfatter (1516—-1609), der så al sige var P, Clausséus
jævnaldrende. Under sine studier i Danmarks historie kom han
tidlig i forbindelse med den isl. sagalitteratur. Fra Island har
han vidst at erhværve håndskrifter, bl. a. et vigtigt handskrift
af Knytlinga (brændt 1728), som han vides al have fået
fra Island 1588. Også andre håndskrifter er bleven sendt her-
ned fra Island, der kom de kgl. historiografer A. S. Vedel
(1542—1616) og N. Krag (1550—-1602) ihænde. Alle de be-
nyttede håndskrifter (der tildels ekscerperedes; jtr. Huitfeldts
colleetanea) havnede i universitetsbiblioteket og brændte des-
værre med dette 1728 —- forsåvidt de da ikke var udlånte (til
Arne Magnusson), hvorved vistnok enkelte reddedes. De
håndskriiter, der fandtes i Norge, kom efterhånden — med
undtagelse af dem, som kom til Sverrig, f. eks. Bergshbogen, —
til Danmark, således Kringla-hdskr. for 1633, codex Frisianus
for 1600 (ved dette år ejedes dette prægtige hdskr. af Anders
Madsen Slangerup; derefter var det i privateje, indtil Årne
Magnusson kobte det 1696); Jofraskinna skænkedes universi-
teisbiblioteket 1655: al Fagrskinna-håndskrifterne kom Å
meget tidlig (måske i slutn. af 16. årh.) til Danmark, B noget
senere osv. Af disse håndskrifter var allerede dengang nogle
defekte.
Nogen synderligbetydning i Danmark fik disse hånd-
skrifter ikke så tidlig som ved og efter ar 1600: betingelserne
ly Ved en misforståelse var »biskop Isleif« gjort til en saga-
forfatter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
