Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
hvor han købte nogle få og ubetydelige papirshåndskrifter.
Selv afskrev og oversatte Jon Rugman en del, og ham skyldes
den eneste afskrift der haves af »Håttalykill« efter et tabt
(norsk) håndskrift.
Svenskernes indkøb af isl. håndskrifter har vistrok vakt
opsigt i Danmark: det var ikke rimeligt, at det her blev vel
set; måske var Torfæus’ sendelse til Island 1662 et skaktræek
imod Svenskerne. Vist er det, at det varede ikke længe, inden
salg af isl. håndskrifter til fremmede personer og folk sogtes
forhindret; i et reskript til landfoged Heidemann 1. april 1685
(udvirket af Th. Bartholin) hedder det udtrykkelig, at han
skal sårge for. at ingen manuskripter bliver »til fremmede før-
handlede eller udførte«. Kort i forvejen havde Svenskerne dog
fået lejlighed til at gåre en meget betydningsfuld håndskrift-
erhværvelse ved hjælp af islænderen Jon Eg get HEST SFO TT
(1643—89)"). Denne var en velbegavet. men vistnok ikke nogen
nøjeregnende mand og meget stridbar. Under et ophold i Kø-
benhavn 1681 kom han i forbindelse med den svenske regering;
for denne afskrev han (1681— 82) vigtige handskrifter i Koben-
havn som Kringla-hdskr. (afskriften i Stoekholm), og det er
sikkert ham, der har bragt det eneste bevarede blad af delte
til Stockholm. Samtidig påtog han sig at opkøbe isl. håndskrif-
ter på Island i al hemmelighed, og i sommeren 1682 var han
på Island ivrig optaget af at kobe håndskrifter. Udbyttet var
ikke ringe. Hovedbestanddelen af den nuværende samling i
Stockholms kgl. bibliotek skyldes ham. 1683 vendte han til-
bage og sendte den indkøbte bogskat ad søvejen til Sverriøt
I årene 1681—87 sad han i Kobenhavn i gældsarrest; derefter
rejste han til Stockholm, hvor han dode. Af de håndskr., han
erhværvede, kan nævnes en Olåfssaga helga (brudst.), Niku-
låss., Témåss., men frem for alt Hecidarvigasaga (unicum) og
den vigtige isl. homiliebog. perlen i hele samlingen.
Hermed var det forbi med den svenske håndskrifterhværvelse.
Til alt dette skal endnu føjes, at så levende følte man i
Sverrig betydningen af de isl. handskrifter og granskningen af
oldtiden, at der i året 1667 blev oprettet en særskilt institution
1) Se Gødels hog s. 190 fr,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
