Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lære latin, for bedstefaderen døde. 1683 blev han dimitteret fra
Skålholt skole, og han rejste straks til Københavns universitet.
Allerede året efter blev han amanuensis hos prof. Th. Bartho-
lin (1659—90), hvilket utvivlsomt øgså har haft stor belyd-
ning for ham øg hans videnskabelige sans og syslen. 1685 tog
han teologisk attestats og rejste til Island. Den folgende vinter
begyndte han på sit livs gærning at samle håndskrifter og af-
skrive. Derpå rejste han tilbage til København, der nu blev
hans hjem for fremtiden. 1689 besøgte han sin landsmand
bormé6dur Torfason i Norge og 1694—-96 rejste han i Tyskland.
1697 blev Arne arkivsekretær, 1701 professor philosophia& et
antiquitatum danicarum. Det meste af årene 1702—12 opholdt
han sig på Island i anledning af et jordebogsarbejde (1709
var han i København og giftede sig da med en rig enke), han
ifolge kgl. befaling skulde udføre sammen med lagmand P åll
Vidalin. Det er uden tvivl dette 10-års tidsrum, i hvilket
Arne har samlet hovedmængden af sine håndskrifter og trykte
isl. bøger; da havde han den bedste lejlighed dertil. 1710 blev
Arne consistorial-assessor og 1721 professor i historie og geo-
grafi samt underbibliotekar ved universitetlsbiblioteket. Han
døde 7. jan. 1730.
Arne Magnusson samlede ikke blot boger, han læste dem
også, og han erhværvede sig et stårre kendskab til oldhistorie
og »antikviteter« end nøgen anden var i besiddelse af. For
Bartholin ekscerperede han sagaer og oversatte disse uddrag;
de utallige citater i dennes hovedværk: Antiquitates danicæ
(1689) skyldes rimeligvis for stårste delen Arne. Selv var han
ikke meget for at skrive boger. Hans ideal var vistnok at få
udgivet et eneste værk, men så skulde det også blive et mester-
værk; i lang tid beskæftigede han sig med Are frødes Islendinga-
båk og gjorde vidtløftige optegnelser m. m. med en udgivelse
for &je, men en sådan kom dog aldrig. Derimod har han en
betydelig andel i Th. Torfæus’ Hist. Norw., som det fremgår
af brevvekslingen med ham. I modsætning til sin landsmand
var Årne den strængt kritiske natur, der forst og fremmest
krævede skarp adskillelse mellem det historiske og sagnmæssige
stof.
Som samler var Årne uovertræflelig. Han havde det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
