Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
fleste håndskrifter, der var bragt til Sverrig, indeholdt sadanne,
og dernæst, og ikke mindst deraf, at deres æmmne hyppig ved-
vører Sverrig, især Gåtland (saledes netop de af Verelius ud-
givne). Man tillagde dem en national betydning og man be-
tragtede dem som fuldstændig historiske. Ang. dette
standpunkt overfor indholdet skal her anføres nøgle udtalelser.
Gudmundur Ølafsson taler om »sSandfærdige historier såsom
Hervarars., Volsungas., Halfdan Ostenssåns saga, Vilmund
vidutanss,« osv. Verelius ytrer (i Herr. og Båsas.), at man må
huske, »hvad grufvelig troldom hår hafwer wankat i heden-
domen, at man intet hafwer hållit sålsamt eller vndrat vppå,
thår nogen hafwer giort sig osynlig, eller forwånt sig vthi en
annan hamn... så at thenne saga therfåre ev må håillas får
øsann, thaåar hon nogot om sådant fortålier«, og han bemærker,
at alle de, som har udovet disse konster, er ynkelig omkomne,
medens de dristige og kække har beholdt livet. Han udtaler.
at »vore loves straf« egenlig burde ramme enhver, som drister
sig at tvivle om såmange »ryktbara fårfattares sanningskårlek«,
og ønsker at deres »hårde pander« måtte blive slåede med
eksisterende runestensblokke. Peringskåld udtaler (i dedika-
tionen foran Didrikss. 1715), at når der i sagaen tales om, at
Vilkin avler barn med »Siorån -, »hvaderthet annat beteeknande.
ån at han som ifrån Skan6 vth gången, låtit fora en kåmpe med
folck ofwer hafwet at landsåttia i andra lånder: eller ock at
the vtgångne Gåthers Håfdingar afladt barn med the efter
åth dijt vth ankomne Skidldmåar och Sibkonungars dåttrar«,
»At afla barn med Alfwer och Skogsrån førstas om dem som
åro fådde af gement landzfolek antingen på fåderne eller må-
derne«. Brocman fortolker på lignende måde omtalen af
drager, orme, riser og trolde; det er for ham håndgribeligt. at
de kun er »gryma, starka, stora, mågtiga och sluga månniskor«,
der således er bleven betegnede, og alt hår efter hans mening
tages som historisk, som kan være muligt, og man bår ikke
bedåmme oldtiden efter nutidens forhold. Den samme opfattelse
var også i Danmark den almindelige; således vtrer Stephanius i
Prolegomena til Notæ uberiores (s. 39——40): »In rebus antiquis si
quæ similia veri sunt pro veris accipienda (Livius Lib. 5. Decad.
I)« osv., og, så sent som 1799, siger selv Engelstoft (i Kvindernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
