Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SD
konster og videnskaber, myntevæsen, monumenter og alt andet
deslige skal forstås«. De, som skulde udgive skrifterne, var de 10
stipendiarer, der årlig skulde nyde en vis sum af renterne, men
under eforernes tilsyn og kun ifølge deres billigelse. Om ud-
gaverne hedder det, at »de bøger, som således af legato oplægges,
skulle alle trykkes på godt hvid papir, samt med nye, rene og
ziirlige typis«. Forst 12 år efter blev den egenligeArnamagn-
æanske kommission oprettet (1772), cg da forst be-
gyndte legatets udgivervirksomhed. Men det havde til at be-
gynde med ikke ret mange midler til at trykke for. Der udkom
forstlktristnisaga 1773, Gunnlaugss. 1775, Hun gr-
v aka 1778 (dog kun tildels knyttet til legatet), Egilss. 1809
0øfsamme år en latinsk oversættelse af Njåla,
— teksten var blevet udgivet 1772 af Olavius, men oplaget blev
købt af P. F. S u hm (1728—98) og skænket til legatet. Suhm
selv bekostede afskrifter af en mængde isl. sagaer m. m. og
udgav på egen bekostning en del af de sagaer, som den Årnam.
kommission skulde besårge eller bidrog med penge til udgivelsen
deraf, nemligLandnåmabok (1774), en i det hele respek-
tabel udgave besårget af Hannes Finsen (senere biskop, d.
ikOS)EROR ke ir gg asaga (1780), Hervararsaga
(1785), Vigaglamssaga (1786) og Eyvyrbyggja-
Sfaføfall (1787). Fremdeles udgaves Gulapingslåg 1817
og "Laxdæla 1826. Den vigtigste af alle legatets publi-
kationer var dog den ældre Edda: Edda Sæmundar
linustliro0a hvoraf 1. del udkom 1787, 2. del 1818 og 3.
del endelig 1828. Denne sidste del indeholdt Våluspå, Håva-
mål og Rigspula, 2. del heltedigtene. Hver del ledsagedes af et
ordregister foruden den sædvanlige latinske oversættelse; des-
uden fandtes i udgaven Sæmunds Vita, i sin tid skrevet af
Årne Magnusson selv. Tredje del ledsagedes af det overordenlig
righoldige og i flere henseender vigtige Lexicon mytho-
logicum af Finnur Magnusson. Udgaven selv blev
besårget af forskellige lærde, Gudm. Magnusson, Jon Olafsson,
F. Magnusson og fl. Udgaven blev, trods sine mangler, bane-
brydende, idet den overalt gav stødet til et flittigt studium af
oldkvadene og til at de blev oversatte på forskellige sprog; ikke
mindst i Tyskland vakte udgaven stor opmærksomhed. For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
