Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
rejste Gudbrandur til England. hvor han var antaget til at ud-
arbejde og fuldfore det af RK. Cleashy påbegyndte islandske
leksikon (hvorom senere). Fra nu af havde han her sit hjem
(i Oxford) og blev meget isoleret m. h. t. sine studier, til stor
skade for ham selv, der af naturen var noget egensindig og
fantastisk; hans overlegenhedsfolelse tiltog med årene og han
brod sig kun lidt om videnskabens udvikling andre steder.
Sin udgivervirksomhed lagde han ikke på hylden, uagtet han i
så henseende var mindre heldig stillet, så fjærnt fra håndskrif-
terne som han var, men han havde tidligere taget en mængde
afskrifter, og så stolede han på sin udmærkede, men ikke altid
fuldt sikre, hukommelse. Han udgav Icelandic sagas
I—II (Orknevingas., Hakon d. gamles saga), der længe lå
trykte, men udgaves forst 1887. 1878 udkom Sturlunga
(den anden udg. af dette værk) I—II, med en udforlig littera-
turhistorisk indledning (Prolegomena), der i det hele er for-
træffelig; derimod er udgaven som sådan meget ufuldkommen.
Dernæst fulgte Corpus poeticum boreale I—II
(1883), der senere skal omtales, og endelig — foruden en I c e-
NamkdircReader (1879) — det postume værk Origines
Islandicæ (1903), d. v. s. en udgave af islandske sagaer
og sagaafsnit, der vedrorer Islands ældste tid, forst og fremmest
Landnåma osv., det meste med engelsk oversættelse. Tekst-
behandlingen lider af den største vilkårlighed og har desuden
flere store mangler, så at man skulde fristes til at onske, for
Gudbrands egen skyld, at værket aldrig havde set lyset. Gud-
brands virksomhed og ophold i England har sikkert bidraget til,
at Englænderne har begyndt at interessere sig for nordisk
litteratur og sprog; dog har dette ikke ført til nogen selvstæn-
dig videnskabelig virksomhed endnu.
En anden islænder, Eirikur Magnusson (1833—
1913), i en lang række af år bibliotekar i Cambridge, har ud-
givet Tomåssaga I—II (1875—83) og Lilja (1870),
samt, sammen med vennen Th. Morris, oversat en mængde
sagaer, deriblandt Heimskringla, på engelsk.
Blandt Englænderne selv er der i ovrigt en, der sær-
lig har givet sig af med den gamle litteratur, G. W.Dasent
(1820—96); han hesårgede en oversættelse af Gylfaginning
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
