Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
romte For. Bo pp (1791— 1867) at påvise forskellen efter stam-
mernes udlyvd ved hjælp af sanskrit; Bopp betragtes som den
egenlige grundlægger af den sammenlignende sprogvidenskab
ved sin store »Vergleichende grammatik« (1833—-52).. Herom
og om andet herhen horende kan der henvises tilV. Thomsens
Sprogvidenskåbens historie (1902).
På disse værker byggede Munch og Unger deres
»ID Tel tr old tolrs ike sp mo føls eler N o Fr.6r SS ER g-
elser sem Inga Ek (1817), der nærmest er beregnet til
skolebrug, men bogen fortjæner at nævnes på grund af den
selvstændighed og specielle kyndighed, hvormed den er udar-
bejdet. IXendskabet til håndskrifterne og til de norske bygde-
mål træder her klart frem og var til gavn tor fremstillingen.
Her læres bestemt forskellen på lange og korte vokaler (jfr.
Ungers afhdl. om dette æmne i tidsskr. Nor II, 1843), for ikke
at tale om, at omlyd, aflyd og brydning rigtig fremstilles.
Året får den sidstnævnte bog udkcm (1846) havde K.
Gislason udgivet en meget vigtig bog: Umfrumparta
islenzkrar tungu i fornåld (om "deltislkoldspross
eleménter); den var aa DEkE vist ikke en grammatik, men den
indeholdt udmærkede bidrag dertil på forskellig vis; den under-
søger især ordformer og retskrivningen i de gamle håndskrifter.
Her findes oversigt over omlvdene, og for forste gang er her
u-omlyden å—06 (6) fremdraget og påvist. KK. Gislason for-
beredte selv længe en oldislandsk formlære, men af en sådan
udkom der desværre kun et hæfte (1858), der indeholder en
detaljeret og for sin tid fortræftelig oversigt over lydlære samt
begyndelsen af båjningslæren, hvor substantiverne inddeles
efter stammer; men hæftet slutter med de fem. o-stammer.
Får jeg går videre, er der et navn, der særlig bår nævnes,
K. Lyngby (1829—71). Han har i høj grad befordret den
grammatiske videnskab og på selvstændig måde forsket sprog-
ets væsen og forskellige fænomener i de nordiske sprog. Ved
sit studium af danske, specielt de jyske dialekter (Bidrag til
en sønderjysk sproglære 1858, Udsagnsordenes båjning i jyske
lov og i den jyske sprogart 1863) har han været med til
grundlægge den nyere danske filologi. Hvad det norsk-islandske
angar, har han offenliggjort vigtige afhandlinger, tildels af
Bee
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
