Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
ligefrem, at den samme kvantitet — stavelsemål — som i
græsk og latin også har eksisteret i islandsk. Alle andre gik
forelobig i disse forfatteres fodspor. Forst 1843 skrev Unger
(i tidsskr. Nor II) en afhdl., hvor han klart beviser, at der i
oldsproget (d. v. s. snarest i ursproget) herskede den samme
forskel på vokaler som i de klassiske sprog. Dette måtte jo
kunne føre videre, men f. eks. i K. Gislasons formlære er denne
iagtlagelse ikke udnyttet. Hvad verssformen angår, er
det E. Jessen, der forst opdager, at den næstsidste stavelse i
drotkvædet og hrynjandi altid er lang (Tidsskr. f. phil. og pæd.
IV, 285, 258; 1863), ligesom ogsa han klart udtaler læren om
lange og korte stavelser i afhdl,: Om selvlyds tidsmål (sst. I;
jør. også Lyngbys afhdl.: Den oldnord. udtale, sst. ID).
På grundlag af denne iagttagelse fastslog S. Bugge 1 etdore=
drag ved det 1. nord. filologmede (1876) ikke alene, hvilke
stavelser der måtte være korte og hvilke lange, men også, at
den næstsidste stavelse i ljådahåttrens 3. og’6. 1. altid måtte
være kort, når linjen endte med et tostavelsesord. Herved var
vejen åbnet for videre undersøgelser og iagttagelser; det blev
E Sievers (f. 1830);"der’skulde foretageldisseTannedlaede
resultaterne af sine undersøgelser i den grundlæggende afhdl.:
Beitrågezurskaldenmetrikt(PanukBranneskberte
V og VI, 1879—80), hvor han ved rigelig eksempelsamling går
rede for de enkelte linjers former, stavelsers oplosning, og hvad
der ellers kunde komme i betragtning. Et tillæg hertil findes
i Beitråge X.- Der blev (feks af Erdiz ar difoghisenere Elen
af Heusler) gjort forskellige indvendinger imod Sievers,
hvilket forte til en fornyet undersøgelse; han erkendte, at han
havde behandlet de enkelte stavelseforhold for mekanisk og
altfor udelukkende taget hensyn til kvantiteten. Han påviste
nu (i et program fra Tibingen 1885), at også den naturlige
ordaksen t spillede en betydelig rolle. På grund heraf kom
han til at opstille de bekendte 3 grundformer forten
verslinje i fornyrdislag, samt nærmere regler for forholdet mel-
lem de korte og lange stavelser. Tiltrods for forskellige indvend-
inger imod dette princip er del ikke lykkedes at modbevise
Sievers, hvad den norsk-isl. metrik angår; den føjer sig sær-
deles godt efter hans regler. På enkelte punkter har man kunnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
