Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
3
I omarbeidet skikkelse lød det siste vers sådan:
«Frigjørelsens Arbeid gaar sent og tungt.
Men Kvindens Hjerte er friskt og ungt,
og i det slaar
den nye Vaar
som op vil spire og frem skal gaa,
— en Verden af Længsler her banker paa!»
Jonas Lie har uttalt sig begeistret både om fellesundervis-
ning og kvinnestemmerett, men det beste vidnesbyrd om
hvilken stor betydning han la 1 kvinnens frigjørelse, ser man
av følgende ord til Gina Krog, skrevet 18. november 1903:
«Af alt det merkelige, som er kommet op 1 Løbet af mine
sytti Aar, er vel Kvindens forandrede Stilling det største. Der
er slaat Appel til den halve Del af Verden, — til alt det, som før
laa som dunkle Følelser og Kræfter i Hjertet; og det har virket
som en fornyende Bølge, skabt en Slægt, der ser med nye Øie,
tar paa Tingen med friske Hænder og unge Haab. Man kan
sige, at med hendes Indtræden 1 Livet gaar Historien for dob-
belt Kraft.» («Nylænde» 1908, s. 226.)
Også i Jonas Lies dikterverker merket vi tidens tendens
til å skaffe kvinnen rikere virkefelt, større livsmuligheter. Av
hans romaner er det navnlig «Familien paa Gilje», «En Mal-
strøm», «Kommandørens Døtre» og «Et Samliv» som interes-
serer her. I «Familien paa Gilje. Et Interiør fra Firtiaarene»
(1883), har Lie gitt den klassiske skildring av den forslitte og
forkuede hustru. «Gammel før Tiden var hun blevet som saa
mange andre «Maer» i Husstellet dengang,» fortelles det, «gam-
mel af aldrig at faa Pengene til at strække til, af at bugte og krøge
sig, af bestandig at se ud som intet og være alt.» — «Tiden var
endnu ikke kommet mdom «Maerne» med Spørgsmaalet, om
man ikke ogsaa skylder at realisere sit eget personlige Liv.»
Men hennes trøst var at man levde jo for barna.
I mangt og meget spilles i «Familien paa Gilje» på de samme
strenger som i «Amtmandens Døttre». Det er større kunstnerisk
klarhet, rikere atmosfære over personene, mere varme hos Jonas
Lie, men dypere lidenskap, mer selvoplevd smerte hos Camilla
Collett.
Ogsa i «Familien paa Gilje» er døtrenes skjebne et av hoved-
motivene. «Hvad tror du, I tre Piger har at stole paa, om Far
falder fra,» formaner Ma. «Vi maa være glade, om der hvder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
