Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
hadde kvinnesaken til formål, er utgatt fra kvinnelige gym-
nasiaster.
I 1883 hadde noen unge kandidater satt 1 gang et artiums-
kursus for damer med middelskoleeksamen. Det første år var
det visstnok ikke mer enn 5 elever, men det var våkne og ener-
giske kvinner, som siden har visst å gjøre sig gjeldende.
Den 2. november 1883 stiftet disse 5 gymnasiaster, Laura
Rømcke (Schjødt), Marie Holst (senere læge i Trondheim),
Betzy Børresen (fabrikkinspektør Betzy Kjelsberg), Anna Bugge
(Wicksell) og Minda Ramm (g. m. H. E. Kinck) sammen med
Norges daværende eneste kvinnelige student, Cecilie Thoresen,
diskusjonsforeningen Skuld.
Ganske naturlig blev Cecilie Thoresen foreningens første
«præsidentinde».
I selve programerklæringen står det at Skuld blev dannet
til «kvindesagens fremme», og med det formal «1 ugentlige sam-
menkomster, under almindelig meningsudveksling angaaende
tidens brændende spørgsmaal at bidrage til hinandens selvud-
vikling og erhverve sig den lethed og slagfærdighed i debatten,
der er nødvendig i vor tid for den, der har et standpunkt at
forsvare og en, om end beskeden, plads at hævde paa den aande-
lige udviklings omraade».
Skuld var, som man ser, på ingen mate en forening bare til
gjensidig fornøielse, det som la under det hele «som dets inder-
ste og dybeste raison d’étre», har en av stifterne, fru Bugge
Wicksell sagt, «det var en stærk og bevidst følelse af, at der
forelaa en særskilt pligt just for os, i egenskab af kvindelige
studenter; vi følte os som de privilegerede blandt kvinderne,
og med privilegiet fulgte skyldigheden at ogsaa paa vor side
præstere noget til gengjæld. Samfundet og gunstige ydre om-
stændigheder havde givet os muligheden at erhverve os større
og mere systematiske kundskaber, end der kunde falde paa de
fleste kvinders lod: vi havde da ogsaa en speciel pligt til at
gøre disse kundskaber anvendbare og frugtbringende til gavn
for dem, som ikke havde opnaaet samme begunstigelse.»
Alle kvinnelige studenter og gymnasiaster kunde være med-
lemmer, men også andre kom med. Klubben krevde ikke lite
av deltagerne. Hver skulde til det ukentlige møte ha et for-
slag til diskusjonsemne, og den hvis forslag blev valgt, skulde
innlede neste gang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
